IP14 - Økonomi i LAR – anlæg og drift


Formål
IP14 er gennemført i perioden 2013-2014 med hovedparten af arbejdet gennemført i perioden marts til december 2014.

Det oprindelige formål med IP14 var at indsamle og analysere erfaringsdata vedr. drifts- og anlægsøkonomi for nye danske LAR-projekter. Disse data skulle anvendes som grundlag, ved beregning af økonomien i fremtidige LAR-projekter. Ligeledes var det et mål at registrere de udfordringer, der er oplevet ved drift og anlæg af LAR-projekter, samt at registrere generelle tendenser i udviklingen omkring LAR. 

Under indsamling af data blev det klart at grundlaget for at opstille vejledende økonomital på LAR i Danmark endnu ikke er til stede fordi de økonomidata der findes er mangelfulde og usystematiske. Det blev i stedet besluttet, at fokusere IP14 på udvikling af et fælles værktøj til registrering og sammenligning af anlægs- og driftsøkonomi for LAR-projekter.

Deltagere
Vidensinstitutioner:

  • Teknologisk Institut
  • Københavns Universitet, Sciences

Private:

  • Bornholm Forsyning
  • Nordisk Wavin
  • Nyrup Plast
  • Aarhus Vand
  • Spildevandscenter Avedøre (Udviklingssamarbejdet)
  • Hillerød Forsyning
  • Silkeborg Forsyning

Offentlige:

  • Århus Kommune
  • Københavns Kommune
  • Gentofte Kommune

Målgruppe
Målgruppen er alle aktører i Danmark, som arbejder med LAR-anlæg, dvs. kommuner, forsyninger, rådgivere, producenter og entreprenører. Desuden forventes projektet at kunne have interesse for udenlandske aktører.

Resultater
Dataindsamling om eksisterende LAR-anlæg
IP14 inkluderer indsamling af data fra syv danske LAR-projekter, alle udført inden for de seneste fem år. Projekterne varierer i skala og type.

For fem af anlæggene var det muligt at vurdere økonomien og lave en form for sammenligning. Figur 1 viser anlægsomkostninger ved disse fem anlæg, dels udtrykt pr. tilsluttet kvadratmeter opland (kr./m2), dels udtrykt pr. etableret opstuvningsvolumen (kr./m3). Som forventet ses vejbede at være dyrest, mens nedsivningsanlæg i private haver er billigst, især hvis de udføres af grundejeren selv som i Brabrand. Det er interessant at vejtruget med filterjord (”vejrabat”) er betydeligt billigere end vejbede. Enhedspriser som disse kan dog virke vildledende hvis ikke brugeren har tilstrækkelig viden om anlægget. Eksempelvis fremstår vejbedet i Bredballe som dyrt pr. volumenenhed, hvilket er misvisende, idet det fine ved dette anlæg netop er, at behovet for volumen er reduceret takket være vertikale infiltrationsbrønde, der reducerer tømmetiden.

 

Figur 1. Anlægsomkostninger for fem LAR anlæg. Mørkegrå søjler opgør udgiften pr. tilsluttet areal, mens lysegrå søjler viser udgiften pr. opstuvningsvolumen i anlægget.

Udvikling af værktøj til registrering af økonomi i LAR anlæg
Den foreslåede metode til registrering af LAR-udgifter er et excel-baseret regneark, med titlen LARokonomi, der består af tolv skemaer fordelt på seks faneblade, og opdelt i fire temaer, som vist i figur 2.


Figur 2. Diagram over værktøjet LARokonomi.

Med regnearket LARokonomi.xlsm er der skabt et grundlag for systematisk registrering af udgifter forbundet med anlæg og drift af LAR-anlæg. Regnearket kan bruges umiddelbart som et planlægningsværktøj, der dels kan understøtte beslutning om anlæggelsen af en bestemt type LAR-løsning, og dels forbedre budgetteringen. Fremadrettet vil LARokonomi.xlsm kunne opbygge en database for LAR-økonomi i Danmark og dermed skabe grundlag for opstilling af en slags enhedspriser for LAR. En forudsætning herfor er at anlægsejere fremsender udfyldte LARokonomi regneark til funktionspostkassen LARokonomi@ign.ku.dk.

Kontakt
Ida Marie Knudsen, civilingeniør, Teknologisk Institut, imk@teknologisk.dk

Produkter/Leverancer
Regneark til registrering og sammenligning af LAR-udgifter:

Eksempelfiler: