IP13 - Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm


Formål
Fælleskloakken i et 8,26 ha stort opland i Allinge har tidligere haft mere end 30 overløb pr. år til Knuds Næs, der derfor er truet som badestrand. Bornholms Regionskommune krævede, at aflastningerne blev reduceres til max to overløb pr. år. Bornholms Forsyning vurderede i 2009, at separering ikke var en løsning, fordi det vil blive uforholdsmæssigt dyrt. Udbygning af fællessystemet med ekstra bassiner blev ligeledes fravalgt som løsning på grund af manglende plane arealer. Man valgte i stedet en løsning, hvor tag- og vejvand fra ca. 250 husstande (alle en-familiehuse) skulle håndtere regnvandet lokalt, hvilket burde medføre, at antallet af overløb blev reduceres til under to pr. år.

Formålet med dette projekt er at dokumentere om afkoblingerne har været en succes i forhold til tre parametre. For det første skal det undersøges om antallet aflastninger til Knuds Næs er blevet reduceret og om energiforbruget til pumpning af vand er faldet markant. For det andet skal faskinernes effektivitet dokumenteres i forhold til tømmetid og for det tredje skal borgernes erfaringer med drift af LAR-anlæggene, borgermøder og anden information i planlægningsfasen undersøges.

Målgruppe
Målgruppen er primært kommuner og forsyninger, der har problemer i oplande, hvor de traditionelle metoder som større rør og bassiner er uegnede eller økonomisk meget dyre.

Projektets primære resultater
Formålet med dette projekt var at dokumentere om afkoblingerne har været en succes i forhold til fire parametre:

Om antallet aflastninger til badestranden i Allinge er reduceret: Ved pumpestationen Løsebæk, der har overløb til stranden øst for Knuds Næs, monterede Bornholms Forsyning i oktober 2013 en logger til registrering af antal overløb og flow. Data her fra viser, at der i en periode på ca. et år (oktober 2013 til september 2014) har været i alt 8 overløb fra fælleskloakken. Der er derfor registret en mærkbar reduktion i overløb til badestranden fra ca. 30 til ca. 8 gange årligt. Det vil dog kræve flere års monitering af pumpestationerne ved både Knuds Næs og Løsebæk, før det endeligt kan verificeres om det gennemsnitlige årlige antal overløb er reduceres til de ønskede to overløb per år.  

Om energiforbruget til pumpning af regn –og spildevand er faldet: Sammenligner man årene før og efter afkoblingen er energiforbruget til de to pumpestationer nedstrøms Pilebroen gennemsnitligt reduceret med henholdsvis 6% og 9%. I samme periode har været en stigning i energiforbruget på 27% ved pumpestation opstrøms Pilebroen, hvilket indikerer, at den beregnede reduktion i energiforbrug nedstrøms kan tilskrives en lavere afløbsstrøm fra Pilebroen.

Om faskiner kan fungere i leret jord med højt grundvandsspejl: Af resultaterne for faskinen anlagt i vejen fremgår det, at ledningsevnen øges mellem marts og september, hvilket indikerer en sæsonbetonet ændring i jordbundforholdene omkring faskinen. Om sommeren vil udtørring af de øvre jordlag afstedkomme flere revner og sprækker og medfører, at den faktiske bortledningsevne er større end om vinteren, hvor det sekundære grundvandsspejl tilmed står højere. Ydermere kan den øgede biologiske aktivitet i jorden om sommeren give anledning til en mere effektiv dræning af jorden.

Resultaterne indikerer ikke, at der er en klar sammenhæng mellem udsivningshastigheden og hvor højt i faskinen udsivningen sker. Dog kan man se at den hydrauliske ledningsevne reduceres svagt når man kommer tættere på det permanente vandspejl i faskinen, hvor jorden stort set altid er våd.

For faskinen anlagt i en have, formodes det, at den målte vandstand i faskinen afspejler højden på det omkringliggende sekundære grundvandsmagasin, da vandstanden ligger stabilt omkring 10 cm næsten hele året. Udsivningen er meget effektiv, både ved små og store regnskyl i de perioder, hvor vandstanden i faskinen er over 10 cm. Når grundvandstanden falder og der er mindre end ca. 10 cm vand i faskinen, er der en forholdsvis langsommere udsivningshastighed. Det kan måske forklares med, at lerjorden omkring grundvandsstanden er meget fugtig, og at eventuelle revner/sprækker er lukkede, og først vil åbne op, når jorden igen er tør. 

Til trods for denne sammenhæng mellem den hydrauliske ledningsevne og jordtyper, er forklaringen på det vertikale skift i ledningsevne i faskinen snarere, at jorden over grundvandsspejlet ikke er mættet og den hydrauliske ledningsvene (K) derfor ikke er indikativ for den specifikke jordtype. Den hurtige udsiv ning kan derfor nærmere forklares ved, at der er revner og sprækker i lerjorden over grundvandsspejlet.

Om borgerne har været tilfredse med: Borgermøder og anden information i planlægningsfasen: Der var en generel tilfredshed med både forsyningens og entreprenørens rolle gennem projekt. 19 % angav, at der var problemer under anlægsarbejdet primært pga. forsinkelser samt besværlige indkørselsforhold pga. jorddeponering m.v.

Driften af faskinerne: Beboerne var ikke selv involveret i udformningen af faskinerne. Det afspejler sig også i at 48 % ikke er klar over, om der er etableret overløb fra faskinen og generelt hvordan afkoblingen er udført på deres grund. Generelt ved beboerne ikke meget om vedligeholdelse af faskinerne, idet kun 9 % angiver, at de renser sandfangsbrønden.

Deltagere
Vidensinstitutioner:

  • Teknologisk Institut

Private:

  • Bornholm Forsyning
  • Thomas Aabling Vandmiljø (TAV)
  • Nyrup Plast
  • Per Aarsleff
  • Wavin

Offentlige:

  • Bornholm Regionskommune
  • Region Hovedstaden    

Kontakt
Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut, imk@teknologisk.dk 

Produkter/Leverancer