IP10 - Regn med kvalitet – Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og innovativ klimatilpasning


Formål
Håndtering af regnafstrømning ved hjælp af lokale løsninger kan gøre danske byer klimarobuste og potentielt øge herlighedsværdier og forbedre vandkredsløbet. En stor udfordring er imidlertid at afstrømningens indhold af forurenende stoffer af mange opfattes som en trussel mod grundvand og overfladerecipienter. Dette komplicerer beslutninger om lokal håndtering af regnafstrømning, og afslører reel manglende viden og manglende (dokumenterede) løsninger.

Det overordnede formål med dette projekt har været via en række aktiviteter og produkter at løfte sektoren, inklusive de centrale myndigheder på området håndtering af regnafstrømningens kvalitet, i forhold til vurdering af risiko, overblik over metoder til rensning, og dermed grundlag for udlednings- og nedsivningstilladelser. Projektet er bygget op over følgende tre hovedspørgsmål:

  1. Hvor forurenet er regnafstrømningen fra danske byer?
  2. Hvilke teknologier og værktøjer har vi til at sikre den ønskede kvalitet?
  3. Hvor sårbare er recipienterne og hvilke krav skal stilles i forbindelse med nedsivning, udledning eller rekreativt brug?

Deltagere
Vidensinstitutioner:

  • KU-Science 
  • DTU Miljø
  • DHI
  • TI
  • GEUS

Private:

  • Nyrup Plast
  • Bonnerup Consult
  • Wavin, Uponor
  • Aco Nordic
  • IBF
  • Udviklingssamarbejdet (nu HOFOR)
  • Alectia
  • Gronmij
  • Det Grønne hus, IDA
  • Aarhus Vand
  • Vandcenter Syd

Offentlige:

  • Århus Kommune
  • Odense Kommune
  • Københavns Kommune
  • Gladsaxe Kommune
  • Albertslund Kommune
  • Naturstyrelsen 

Målgruppe
Projektets hovedspørgsmål berører mange faggrupper: miljømyndigheder, park- og naturforvaltere, spildevandsplanlæggere, forsyningsselskaber, producenter af renseteknologier, samt ingeniørrådgivere og arkitekter, foruden nationale myndigheder, interesseorganisationer og vidensinstitutioner, og har derfor en bred målgruppe og relevans for de fleste i partnerskabet samt mange øvrige.

Resultater
Projektet primære resultater kort beskrevet indenfor de tre hovedspørgsmål:

  1. Hvor forurenet er regnafstrømningen fra danske byer?
    Den variation, der er rapporteret i den internationale litteratur, for kvalitet af regnafstrømning er meget stor. Gennem projektet er der etableret en database indeholdende data for stoffer i afstrømmet regnvand i Storkøbenhavn og Odense. Heraf fremgår at omkring 80 miljøfremmede stoffer regelmæssigt findes i afstrømmet regnvand, at flere af stofferne optræder på Vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer og i bekendtgørelse 1022, samt at flere stoffer nogle gange overskrider miljøkvalitetskravene for både marine og ferske vande og nogle gange drikkevandskravene. Der er således grund til nærmere at undersøge hvilke oplandstyper og regnhændelser der giver anledning til bekymring og hvilke der ikke gør. Databasen kan downloades hos GEUS og kan ydermere give inspiration til hvordan den ideelle målekampagne for forurenende stoffer i afstrømmet regnvand skal planlægges. Databasens værdi vokser i takt med at flere måleresultater inkluderes. Dansk Vand bringer en artikel om databasen.

    Det er vanskeligt at måle på regnafstrømning. Analyseresultater er afhængige af hvordan vandprøver udtages, opbevares og analyseres. Grundet den store variation i regnafstrømningens kvalitet, afhængigt af opland, såvel som følsomhed af recipienter er det ikke fordelagtigt med én enkel manual til et moniteringsprogram. Sådan et konkret produkt har det ikke været muligt at lave i løbet af projektet, hvor der dog er blevet udvekslet meget nyttig viden omkring monitering. Dette har blandt andet foregået via indlæg på projektets to VandCamps og afspejles i nogen grad i databasens struktur, der er resultatet af en del møder blandt vidensinstitutioner. De mange diskussioner og erfaringsudvekslinger har bidraget til, at alle partnere nu har en bedre fælles forståelse. Mange af de overvejelser, der skal medtages når vejvand moniteres, kan ses i de udvalgte præsentationer fra VandCamp 2012 og VandCamp 2013 under IP10.

    Mere konkrete beskrivelser og manualer for måling af regnafstrømningskvalitet kan læses af det notat, der udfærdiges i forbindelse med Innovationskonsortiet Byer i Vandbalance om monitering af regnafstrømning (www.byerivandbalance.dk).
     
  2. Hvilke teknologier og værktøjer har vi til at sikre den ønskede kvalitet?
    Der kan være behov for, at regnafstrømning fra de mest forurenede overflader i byområder passerer renseforanstaltninger inden udledning eller nedsivning. Gennem de seneste 10 år er der udviklet og afprøvet en del teknologier til rensning af regnvand, både herhjemme og i udlandet. For at skabe overblik over produkterne og gøre dem sammenlignelige med hensyn til renseeffektivitet og andre væsentlige parametre (drift, levetid, pris, pladskrav, restprodukter, m.v.) er der i projektet udarbejdet en skabelon for Faktablade for renseløsninger til håndtering af regnvand samt et notat omkring Faktabladet.

    Faktabladene kan både bistå myndigheder med at definere krav til dokumentation af renseløsninger, og producenter med at præsentere deres produkter. Skabelonen kan således fungere som hjælp i den proces, som kommunerne og forsyningsselskaberne skal igennem ved udarbejdelse af udbudsmateriale og frem til aftaler om levering af teknologi til regnvandsrensning. Skabelonen for faktabladet og beskrivelserne af, hvilke informationer der bør fremskaffes af leverandører afrensemetoder, er udarbejdet af vidensinstitutionerne og efterfølgende bearbejdet af en række forsyninger og kommuner samt virksomheder. Skabelonen er blevet præsenteret og justeret på baggrund af workshops på to VandCamps afholdt i december 2012 og december 2013 samt en workshop afholdt i september 2013 med deltagelse af leverandører af regnvandsteknologier.
     
  3. Hvor sårbare er recipienterne og hvilke krav skal stilles i forbindelse med nedsivning, udledning eller rekreativt brug?
    I takt med at regnafstrømning fra veje og andre forurenede overflader ønskes nedsivet eller udledt som led i byens klimatilpasning, vil myndighederne modtage et stigende antal ansøgninger. For at lette sagsbehandlingen har projektet indsamlet og arbejdet med udformningen og lovgrundlaget for tilladelser herunder mål og krav samt vilkår i forhold til anlæg, drift og afvikling af anlæg. Denne udredning af lovgrundlaget er samlet i en rapport på. Rapporten er inddelt i følgende afsnit: Lokal afledning af regnvand: Ramme for nedsivnings- og udledningstilladelser”, ”Kommunal praksis ved udledning af tag- og overfladevand”, ”Regnvand: Miljømål, kvalitetskrav og vilkår i nedsivnings- og udledningstilladelser”, ”Udledningstilladelser for regnvand”, samt Klimatilpasning – Udledning af regnvand fra veje og befæstede arealer”. Derudover er der for denne del også udarbejdet et speciale, en artikel til Nordic Environmental Law Journal, samt korte notater omkring udledning, nedsivning og kommunal praksis.

    Der blev holdt to arbejdsgruppemøder med deltagelse af otte kommuner og fire forsyninger, som bidrog med erfaringer og input til udformningen af udlednings- og nedsivningstilladelser.

Projektet har bidraget til at skabe en platform for deling og raffinering af viden om afstrømningens kvalitet. Dette forventes at skabe merværdi direkte i form af bedre beskyttelse af vandmiljøet, herunder mulighed for mere lukkede vandkredsløb, samt sikrere håndtering af vandkvalitetsspørgsmålet i forbindelse med klimatilpasningen. På sigt forventes øget konkurrencekraft, fordi håndtering af klodens ferskvandsressource bliver en stadig større udfordring.

Kontakt
Peter E. Holm, KU-Science, peho@life.ku.dk

Produkter/Leverancer

Database

Monitering
Et notat om monitering af regnafstrømning (www.byerivandbalance.dk)

Faktablade

Lovgivning

VandCamps
VandCamp 2012

VandCamp 2013