IP02 - Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord

 

 


Formål
Projektets overordnede formål var at dokumentere og videreudvikle nedsivningsløsninger med filterjord til håndtering regnafstrømning fra vej- of parkeringsarealer under danske forhold.

 

Deltagere


Vidensinstitution:

  • Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Offentlige:

  • Albertslund Kommune
  • Københavns Kommune
  • Odense Kommune
  • Egedal kommune
  • Gladsaxe Kommune

Private: Forsyningsselskaber

  • HOFOR A/S
  • Nordvand A/S
  • Middelfart Spildevand A/S
  • Vandcenter Syd A/S

Private: Øvrige

  • Gottlieb Paludan Architects ApS
  • Nyrup Plast A/S
  • MJK automation ApS

Målgruppe
Den primære målgruppe er kommuner og forsyningsselskaber, men også producenter, konsulentvirksomheder, landskabsarkitekter, mv., der skal markedsføre eller rådgive om løsningstypen.

Resultater
Projektet har været centreret omkring ét pilotanlæg: et nedsivningsanlæg ved en nyetableret parkeringsplads beliggende ved Syddansk Universitet i Odense. Aktiviteterne i projektet har bl.a. været:

  • Indsamling af erfaring med filterjord fra andre lande via litteraturstudie.
  • Etablering og instrumentering af pilotanlæg ved Syddansk Universitet i Odense.
  • Målinger af nedbør samt vandstand i pilotanlægget.
  • Infiltrationsmålinger til karakterisering af filterjordens hydrauliske egenskaber over tid.
  • Opsamling af vandprøver ved indløb til og udløb fra filterjorden. 
  • Analyser af vandprøver for de vigtigste parametre.
  • Databehandling.
  • Rapportering og formidling.

Analysen af retningslinjer for filterjord i andre lande peger på stor diversitet verden over. Generelt afspejler retningslinjerne ikke anvendelse af nyeste viden, men der fandtes eksempler fra Nordamerika, hvor det anbefales at filterjord opfylder bestemte krav til ionbytningskapacitet og/eller indhold af jern- og aluminiumoxider, dvs. et mere direkte mål for jordens forventede renseegenskaber. I forhold til dansk kontekst kan lignende retningslinjer ses som værktøjer for myndighederne, der kan benyttes i tilfælde, hvor der er viden om høj forurening, eller hvor der er særligt følsomme recipienter eller drikkevandsinteresser.

Et, til dette projekt, udviklet prøvetagningssystem med overskårne drænrør, opsamlingskasser i prøvetagningsbrøndene samt vandstandsmålinger med varsling over e-mail fungerede generelt godt og muliggjorde opsamling af vand umiddelbart efter passage af filterjorden.

Nedbørsmålinger og vandstandsmålinger viste, at der over en periode på 6 måneder (fra maj til oktober) kun registreredes omkring 17 % af nedbøren i faskinerne. Det betyder at mere end 80 % af vandet i denne periode blev tilbageholdt i filterjorden og efterfølgende enten opsuget af planterne eller fordampet ved overfladen. Nedsivning gennem en vegetationsdækket overflade forårsager altså, at betydeligt mindre vand siver til grundvandet sammenlignet med direkte afledning til faskine via rør. 

Infiltrationsmålinger foretaget i 2012, 2013 og 2014 indikerede at filterjordens permeabilitet over hele linjen var intakt og ligger i et fornuftigt leje omkring 10-5 m/s.

På baggrund af analyserne af de opsamlede vandprøver giver dette projekt ikke anledning til bekymringer i forhold til anvendelse af filterjord til håndtering af afstrømning fra p-pladsen. Dette skyldes dog overvejende, at der stort set kun blev målt meget lave indløbskoncentrationer af samtlige måleparametre. Resultaterne kan derfor også kun i ringe grad anvendes til at vurdere eller dokumentere filterjordens rensende effekt. Såfremt der i fremtiden ønskes bedre dokumentation for filterjord i fuldskalaanlæg, så bør der etableres lignende nedsivningsanlæg med filterjord på lokaliteter, hvor der kan forventes væsentlig højere indløbskoncentrationer.

Vandets pH samt indhold af salte, fosfor og opløst organisk stof steg typisk efter nedsivning gennem filterjorden. Bortset fra fosfor, så var dette et forventeligt resultat, da afstrømningen i sig selv typisk har lave koncentrationer og neutralt pH. Den forholdsvis høje tilførsel af fosfor skyldes sandsynligvis at den eksisterende muldjord, som blev anvendt til blanding af filterjorden, var tidligere landbrugsjord med et højt fosforindhold.

Det gav ikke i projektet bedre renseeffektivitet at tilsætte kalk til filterjorden. Snarere blev der gjort observationer, der indikerer det modsatte, eksempelvis for DOC, fosfor, bly og Cu, hvor udløbskoncentrationerne var en smule højere i den grøft, der var tilsat kalk.

Måleresultaterne og databehandlingen viste desuden at filterjordens organiske materiale er en nøgleparameter for jordens overordnede funktion, idet mængden af opløst organisk stof i udløbsprøverne var korreleret med mængden af fosfor, bly, kobber og til dels zink i udløbsprøverne. For at opnå bedre renseegenskaber og længere levetid af filterjord i fremtiden er det derfor vigtigt at arbejde videre med, hvordan jordens organiske stof bedre kan tilbageholdes og stabiliseres i jorden fremtiden.

Der er desuden gjort en række praktiske erfaringer vedr. anlæg af sådanne nedsivningsløsninger med filterjord, som bl.a. kan læses i baggrundsrapporten for projektet (se nedenfor).

Sidst men ikke mindst er projektet mundet ud i en række opdaterede anbefalinger i forhold til sammensætning og anvendelse af filterjord (se nedenfor).     

Kontakt
Simon Toft Ingvertsen, Envidan, sti@envidan.dk
Marina Bergen Jensen, KU-Science, mbj@ign.ku.dk

Produkter/Leverancer