name

Stiftende Generalforsamling for Det Nationale Netværk for Klimatilpasning

Stiftende Generalforsamling for Det Nationale Netværk for Klimatilpasning


Et nyt landsdækkende netværk for klimatilpasning har set dagens lys. Det tager form som en forening, der samler og står på skuldrene af tidligere netværk og projekter. Det Nationale Netværk for Klimatilpasning er et samarbejde mellem kommuner, forsyninger, regioner, vidensinstitutioner, virksomheder, interesseorganisationer og sammenslutninger af borgere.

I Den midlertidige Arbejdsgruppe[1] for netværket – som sammen har udarbejdet materialet på denne side – er vi glade for at kunne præsentere forslaget til foreningens vedtægter. De er formuleret på grundlag af erfaringer, ønsker og behov udtrykt af repræsentanter blandt netværkets interessenter, og nu er vi spændte på at høre hvad I tænker.

Baggrunden for Det Nationale Netværk for Klimatilpasning er, at Danmark står overfor store klimaforandringer, der allerede nu medfører betydelige samfundsinvesteringer. Fagfolk over hele landet står med store såvel som små projekter, og hele sektoren har et behov for at opsamle og nyttiggøre viden både nu og i fremtiden.

Det Nationale Netværk for Klimatilpasning etableres ved en stiftende generalforsamling den 5. februar 2020 – som også bliver året, hvor vi sammen får brikkerne til et stærkt netværk på plads.

Vedtægterne indeholder forslag om en bredt sammensat bestyrelse, så vi sikrer de mange interesser i Det Nationale Netværk for Klimatilpasning og dermed også har fokus på statens og de finansielle virksomheders rolle i netværket.

Du kan tilmelde dig den stiftende generalforsamling nedenfor, samt downloade dagsorden for den stiftende generalforsamling, vedtægterne og andre informationer.

God fornøjelse med læsningen!


Med venlig hilsen
Den midlertidige Arbejdsgruppe

 

Kontakt

Tag fat i vores fælles kontaktperson:

Michael Øllgaard

Email: pouoll@hofor.dk / Mobil: 24893362

[1] Berit Godskesen (tidl. DTU, nu FORS), Carsten Nystrup (NOVAFOS), Frank Brodersen (HOFOR), Jens R Lønholdt (LYCEUM/INUNDO), Kristoffer Amlani Ulbak (Vand i Byer/KLIKOVAND/Teknologisk Institut), Ulrik Hindsberger (Vand i Byer/Teknologisk Institut), Marina Bergen Jensen (Vand i Byer/Københavns Universitet), Michael Øllgaard (KLIKOVAND/CALL), Niels VH Sørensen (Gladsaxe Kommune), Ole Larsen (CALL), Philip Hartmann (GATE21). Mange andre netværksmedarbejdere har bidraget i udviklingen af Det Nationale Netværk for Klimatilpasning og dermed sikret, at det kommer til at stå på et solidt fundament.