name

Status på et netværk, der ser frem


Innovationsnetværket for klimatilpasning, Vand i Byer, har eksisteret i otte år. Mere end 200 medlemmer bidrager og nyder godt af en lang række projekter og aktiviteter, der bringer viden og erfaringer ind i den brede medlemskreds af videninstitutioner, offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, producenter og rådgivere.

Statuskonferencen den 21.-22. november i Fredericia bød på præsentationer af flere udviklings- og bobleprojekter, medlemmernes egne produkter og cases, overraskelse i form af en frisk cha-cha-cha med Jens Werner fra Vild med Dans og kåring af vindergruppen fra Klima Innovationscampen for studerende afholdt Forsikring og Pension, Vand i Byer, KLIKOVAND og Aalborg Universitet tidligere i november.

Derudover mindede Jesper Theilgaard os om, hvorfor vi overhovedet har brug for at arbejde med klimatilpasning, og Miriam Feilberg fra Danva efterlyste idéer til Vand i Byers rolle, når International Water Association (IWA) 2020 – World Water Congress kommer til København i 2020. Inden vi kastede os ud at diskutere Vand i Byers fremtidige arbejde, fortalte Lone Loklindt (RV) om klimatilpasning på Frederiksberg, og Mikkel Suell Henriques varmede op med at fortælle om Realdanias prioriteringer og indsatser de næste år.

Naturens balance og vores vilje til omstilling
Jesper Theilgaard var inviteret til at fortælle om sit syn på fremtidens klima, og de effekter, vi allerede mærker. Han lagde ud med at slå fast, at naturen altid vil forsøge at opnå en balance. Det betyder, at når vi skubber et sted, får det konsekvenser et andet sted. Og som han fastslog, så skubber vi meget, og det kan give en dominoeffekt, der i sidste ende kan skabe kaos.

Opvarmning med mærkbare effekter
Det har taget millioner af år at udvikle kloden til et sted, hvor vi kan være. De seneste århundreder har vi så brugt vores tid på at ødelægge den så meget som muligt – specielt troposfæren, der er den nederste del af atmosfæren. Tidligere lå mængden af CO2 i troposfæren på et sted mellem 200-280 parts per million (PPM), men siden vi er begyndt at måle den i 1959, er den steget til 410 ppm. Uanset om tallene siger én noget, er det tydeligt, at der er tale om en gevaldig stigning.

Konsekvensen er, at drivhusgasser ligger som en dyne over jorden og holder den varmere. Jorden ikke kan komme af med varmen og energien, hvilket resulterer i afsmeltning af isen, opvarmning af havet og fordampning.

Det er ikke nyt, at klimaet ændrer sig. Det har det altid gjort. Det nye er, at det ikke kun er naturens egne cyklusser, der skubber til balancen, det er også vores påvirkning. Jesper fremhævede, hvordan livsvilkårene på jorden ændrer sig, fordi hele kloden er under pres. Effekten er, at vi risikerer at få flere flygtningestrømme samtidig med at dyr, planter, fisk og fugle også flytter sig.

Viljen til at reducere er afgørende
Vejrfænomener som øget nedbør, tørke og stormvejr har set dagens lys. Det specielle ved tørken er, at den skaber større frygt end regnen. De sidste par år har vi set meget vand i sommeren 2017 og tørke i sommeren 2018. Om dette enten-eller vejr er en udvikling, vi kommer til at se fremover, er endnu ikke bevist. Vi kan blot konstatere, at det finder sted.

Under alle omstændigheder har vi behov for at tilpasse os, og det kræver, at viljen til forandring er til stede – ikke bare i de enkelte lande og FN-systemet men også blandt os som borgere. Jesper påpegede, at initiativer fra det offentlige endnu ikke er fulgt nok med. Paris-aftalens reduktionsmål kræver ifølge hans mening, at vi allerede nu lægger om til andre energikilder end fossile brændstoffer for at undgå temperaturstigninger. Balancen kan også søges gennem omfattende skovrejsning, da træer binder CO2 og samtidigt køler jorden.

Vi ved godt, hvad vi kan gøre, og der er stadig et håb. Men spørgsmålet er, har vi nok vilje?

Klimatilpasningens mange muligheder
Et af konferencens mange højdepunkter var indlægget fra Lone Loklindt, rådmand fra Frederiksberg Kommune. Hun indledte med at slå fast, at klimatilpasning er en løftestang, der skaber en stærk vandsektor i Danmark. Konsekvenserne er, at vi kan bringe erfaringer og løsninger med ud i verden og dermed skabe eksportmuligheder for danske virksomheder.

Lone har tidligere arbejdet professionelt med Corporate Social Responsibility (CSR) og bæredygtighed samt siddet i Folketinget, hvor hun var formand for Miljøudvalget. Hun har også arbejdet med klimatilpasning på Frederiksberg, der har stået på de sidste 10 års tid. Det tog rigtig fart med skybruddet den 2. juli 2011: Klimatilpasningsplaner, skybrudsplaner og samarbejdet med Frederiksberg Forsyning, Københavns Kommune og Hofor. Et samarbejde, der er godt i gang, og hele tiden udvides med nye aktører.

Lone understregede, at for at kunne skabe klimatilpasningsløsninger, der skaber øget merværdi, giver mulighed for skalering og har en tilstrækkelig innovationshøjde er Frederiksberg begyndt at arbejde med innovationsudbud i offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI). En barriere for OPI er begrebet plejer. For at imødegå det, bliver kommunens forvaltninger inddraget i en følgegruppe på tværs af kommunen. Det får dem til at forholde sig til byen og samarbejder på en ny måde. Hun er ikke i tvivl om, at det er en fremgangsmåde, der kan styrke vandsektoren.

Det sidste nye i Frederiksberg og København er et forslag om, at Bispeengbuen skal sløjfes. Motorvejen går gennem byen i 2. sals højde, og Lone glædede sig over udsigten til at kunne lægge biltrafikken ned i en tunnel, åbne området og skabe en grøn kile ind i byen. Der skal tænkes hurtigt nu, for Frederiksberg har fået mulighed for at holde vandet tilbage indenfor kommunegrænsen i stedet for, som planlagt, at lede det videre til havnen.

Lone indledte med at understrege, at klimatilpasning er en løftestang, der skaber en stærk vandsektor. Hun sluttede sit oplæg med at nævne en anden løftestang, nemlig FNs 17 Verdensmål. Verdensmålene kan gøre bæredygtighed mere operationel og fungere som en drivkraft for at få unge mennesker til at tænke fagligheder sammen i arbejdet med byen og klimaet.

Du kan se præsentationerne for dagen her