name

Klimaforandringer - nye risici for vandforsyningen

Et forsømt perspektiv i klimatilpasningen er den risiko som oversvømmelser giver for vandforsyningerne. Ved at kombinere forskellige GIS-data, så kan risikovurderinger, prøvetagning og sporing af forureninger i vandforsyningen optimeres.

Dette er et af resultaterne fra innovationsprojektet "IP04" under Vand i Byer. En GIS-manual, der frit kan anvendes af forsyninger og rådgivere, er udviklet og klar til brug. 

Læs meget mere om projektet under "IP04 - Fra kontrol til styring - Risikovurdering i vandforsyningen" i højre side. 


Af Michael Nørgaard, Publicpress

Forsyningsselskaber og kommuner ligger inde med enorme mængder af data om alt fra oversvømmelser til forurenede grunde. Data som kan anvendes aktivt, når man skal udtage vandprøver og grundlæggende vurdere de risici som er i forbindelse med distributionen af det rene vand.

- Vores erfaring fra innovationsprojektet er, at alle de data og registreringer, der findes, udgør en ren guldgrube for vandforsyningerne. Ved at kombinere de forskellige data via GIS, så får man en helt ny viden om vanddistributionen og de risici som har betydning for forsyningssikkerheden. Udfordringen er, at mange ikke tænker i de baner, så derfor udnyttes mulighederne kun meget begrænset. Derfor vil forsyningerne med fordel kunne opruste på datasiden, siger forskningsassistent Sille Lyster Larsen, DTU.

DTU har med en række samarbejdspartnere i regi af innovationsnetværket Vand I Byer sat fokus på de perspektiver som GIS giver.

 

Prøvetagning - udgangspunktet

Der findes generelle vejledninger om udtagning af vandprøver på drikkevandssystemet. Det betyder, at der er meget stor forskel på, hvordan og hvor der udtages prøver. Det kan fx være praktiske forhold som adgangsveje, der afgør placeringen af prøvetagningssteder, i stedet for en reel risiko-vurdering. Sammen med en vurdering af, at ændret nedbørsmønster øger risiko for oversvømmelser og risici for vanddistributionen, har dette været udgangspunktet for projektet.

- Projektet har taget afsæt i Vandcenter Syd i Odense og målet var at udvikle en metode til at beslutte, hvor man skal monitorere drikkevandskvaliteten i drikkevandssystemet og hvordan man kan få en mere systematisk tilgang til at måle, der hvor der er størst risiko for forureninger, siger Sille Lyster Larsen.

Figur 1: GISMOVA sammenstiller parametre med relevans for valg af prøvetagningssted, så optimale prøvetegningslokaliteter kan udpeges i distributionssystemet. Klasse 9 (rød) indikerer særdeles høj egnethed.

Se figur 1 i større opløsning her.

 

GISMOVA - manual

I projektet er der udviklet et nyt GIS-redskab, GISMOVA, ”Gis-baseret monitering af vandforsyning”, og her har man fokuseret på at kombinere så mange relevante GIS-data som muligt. Det kan bl.a. være oversvømmelseskort, placering af sensitive forbrugere såsom hospitaler og informationer om vandtemperaturer i distributionssystemet. Temperaturer er relevante, fordi der er øget risiko for mikrobiel vækst ved højere vandtemperatur.

Trykforskelle i distributionssystemet er også nyttig viden som har betydning. I perioder med lavere tryk kan man risikere, at der er højere vandtryk fra omgivelserne og dermed øget indsivningsfare i form af forurenet vand i distributionssystemet.

- Ved at kombinere de mange data, så opstår der ny viden og nye erkendelser om, hvilke risici vandforsyningen er underlagt og det er et godt grundlag for at planlægge udtagning af vandprøver, siger lektor Martin Rygaard, DTU. 

Tilgangen er afprøvet i Vandcenter Syd og desuden er der lavet projekter i Aarhus og Albertslund (HOFORs område). I Aarhus og Albertslund er systemet testet i samarbejde med studerende. Projektet har genereret en manual, så en GIS-kyndig medarbejder kan gennemgå manualen fra a til z og bruge tilgangen til at finde moniteringspunkter i vandforsyningen.

- Det er selvfølgelig vores håb, at manualen hives ned af hylden og bruges af så mange som muligt. Vi ser også meget gerne, at rådgivere bruger og videreudvikler manualen, siger lektor Martin Rygaard, DTU.

Figur 2: Kombination og vægtning af GIS-lag der relateres til indsivningsrisici fx høj ledningsalder, lavt tryk, oversvømmede arealer. Klasse syv definerer ledningsstrækningerne med størst indsivningsrisiko. På baggrund af resultatet er der udpeget et nyt prøvetagningssted. Stedet er evalueret i forhold til hvor vandet kommer fra, hvortil det løber og hvor mange forbrugere der er placeret nedstrøms det udpegede prøvetagningssted.

Se figur 2 i større opløsning her.

 

Visualiseringer = godt beslutningsgrundlag

Visualisering af de faktorer som har betydning for vandforsyningerne er god støtte til prioritering og planlægning af prøveudtagning.

– GISMOVA vil fx kunne vise, hvor der er tæthed af rør, fælleskloakker og forurenede grunde. Og er det så her man skal tage prøver ifht villaveje med færre risici ? Her bidrager GISMOVA med struktur og støtte til beslutningen, siger siger Martin Rygaard.

- Det er vores helt klare overbevisning, at GISMOVA vil kunne øge sikkerheden i vandforsyningerne og dermed bidrage til at skærme forbrugere og virksomheder mod vandforureninger. Derfor er det vigtigt, at vandforsyningerne griber mulighederne og tager manualen i brug, siger lektor Martin Rygaard, DTU.

 

Figur 3: De højest prioriterede ledningsstrækninger og fem udvalgte prøvetagningssteder i VandCenter Syds distributionssystem, baseret på resultatet af vægtningssættene: Mix, hydrauliske udfordringer, udkantsområder, indsivningsrisiko og følsomme forbrugere. Nye prøvetagningssteder udpeges og nogle eksisterende prøvetagningssteder verificeres.

Se figur 3 i større opløsning her

 

Aktiv ved forureninger

Er der allerede sket en forurening af vandforsyningen, så kan GISMOVA også være et aktiv, der kan understøtte, at man hurtigt lokalisere årsagen og kan udpege om der er særligt sårbare aktiviteter, fx fødevarevirksomheder, institutioner eller plejehjem.

Dette er ikke det grundlæggende formål, men en sidegevinst ved systemet.

 

FAKTA

Vandforsyningens monitering af drikkevandskvalitet er primært aktuel i forhold til tre situationer:

  • Den daglige kontrolsituation
  • En forureningssituationen, hvor man skal kortlægge og afgrænse problemet.
  • Kildesporing ved en forureningssituation.

I alle tre situationer kan kombinationen af forskellige GIS-lag med afsæt i GISMOVA-manualen optimere arbejdet.

 

        

Martin Rygaard            Sille Lyster Larsen
Lektor, DTU                 Forskningsassistent, DTU
mryg@env.dtu.dk        slyla@env.dtu.dk