name

Kan det bære? – fra det globale til det nationale perspektiv

Steen Hildebrandt skød Vand i Byers stormøde den 11. maj i gang med en kraftig bredside til regeringens handlingsplan for Danmarks opfølgning af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. ”Den plan, regeringen har fremlagt, er den tyndeste kop te. Der er intet, der ligner en plan i den mærkelige tekst,” understregede Steen Hildebrandt. Han citerede derefter fra planen: ”Regeringen vil løbende indtænke bæredygtige tiltag i de politiske tiltag.”


Virksomheder og kommuner har opdaget mulighederne
FNs Verdensmål hænger sammen på kryds og tværs og handler overordnet set om velstand, mennesker, planeten og fred (prosperity, people, planet & peace). I Danmark er vi nået langt med at opfylde målene, men det skulle jo helst ikke betyde, at vi lukker os om os selv.

Målene skal opfyldes globalt, og med Steen Hildebrandts ord burde vi netop bide på og udnytte de muligheder, der kan ligge i at kunne en masse på flere af de områder, målene handler om.

Danske virksomheder har opdaget de kæmpemæssige forretningsmuligheder, der er i at komme ud over landets grænser og arbejde med verdensmålene globalt. Blandt andet i Kina, hvor der er stigende fokus på bæredygtighed. Danske kommuner har også kastet sig ind i kampen for at opfylde målene.

Den antropocæne tidsalder
Kloden er truet og i fare. Sådan siger mange forskere, og Steen Hildebrandt gentog advarslen. Han undrede sig over, at ingen minister har talt om, hvor alvorligt det faktisk står til, og at Folketinget på intet tidspunkt har drøftet verdensmålene i Folketingssalen.

Mennesket har siden den industrielle revolution påvirket kloden mærkbart, og kloden kan ikke længere selv regenere og komme i balance. Ændringerne accelerer, og mennesket er nødt til at gribe ind for at reducere effekten af klimaændringerne.

Den antropocæne era er en tid, hvor det efterhånden bliver mere og mere klart, at det er mennesket, der er drivkraften bag ændringerne i jordens system. Ordet Antropocæn kommer af græsk anthropos menneske og kainos ny, dvs. menneskets nye tid.

Siger man mål, må man også sige ledelse
Steen Hildebrandt understregede, at det er essentielt at arbejde med ledelse, hvis verdensmålene skal opfyldes. Han kauserede over, at FN måske ville blive en stærkere spiller i forhold til at lede og koordinere, at verdensmålene bliver opfyldt.

Han sluttede med en appel til, at vi indser, at netop fordi vi i Danmark i større grad har vores på det tørre, forpligter det os til at arbejde med målene og tage ansvar for dem.

Danmarks forbrug har røde tal
Jarl Krausing, international chef i CONCITO, fulgte efter Steen Hildebrandt og erklærede sig enig i de fremlagte pointer og analyser. ”Jeg var selv med til at forhandle målene, og regeringens handlingsplan leverer slet ikke,” understregede Jarl Krausing. ”Danmarks tal er i rødt, når det gælder vores forbrug af ressourcer.” Målt per borger har vores høje levestandard, livsstil og produktionsformer ifølge Jarl Krausing enorme negative effekter på verdens miljø, natur og klima. Det er med til at give os et ansvar for at opfylde målene.

Næstvarmeste marts nogensinde
Jarl Krausings oplæg handlede om CONCITOs undersøgelse af kommunernes tilgange til klimatilpasningen. Han indledte med at fortælle, at vi i Danmark har haft den næstvarmeste marts nogensinde, og at klimaforandringerne kommer, uanset hvad vi gør. Nogle steder bliver det varmere, andre steder koldere. Tusindevis af europæere er de seneste år døde i byerne på grund af fænomenet hedeøer.

Ser vi på havene, vil de stige i flere hundrede år fremover. Vi har at gøre med et kompliceret samspil af vand i hele kredsløbet, og vi mangler et ordentligt niveau af viden om det. Det betyder, at vi har svært ved at forstå sammenhængene og prioritere på et oplyst grundlag. Jarl Krausings pointe var blandt andet, at fordi der er tale om koblede effekter, skal vi have en helhedstilgang til klimatilpasning og se på hele vandhjulet. Tidligere var det nedbør, vi planlagde efter, nu er det også havet, vi skal tage med.

Øget viden og fremtidscenarier
Når sandheden skal frem, ved vi faktisk ikke, hvilke havvandsstigninger vi skal regne med. Kystsikringsrapporten varsler om kraftige indhug i kysten på eksempelvis 60 meter i snit ved Vestkysten og 35 meter på de indre farvande. Ifølge CONCITOs beregninger vil 157 danske kystbyer være truede af stormflod i år 2100. 

Man kan sige, at hver gang vi øger vores viden om klimaforandringerne og benytter denne nye viden til at genberegne fremtidsscenarierne, så øges konsekvenserne af klimaforandringerne i negativ retning.

Samarbejde og klimatilpasning
CONCITO har set på samarbejdspraksis i 67 kommuner i Danmark. Ser vi på, hvad klimaændringerne har kostet i skadesomkostninger, er de fordoblet fra 1980’erne og frem til 2000’erne, hvilket giver Danmark en tvivlsom andenplads med hensyn til omkostninger per borger.

Undersøgelsens resultater offentliggøres i en rapport inden sommerferien. Der er tale om statistisk materiale, interviews med 17 kommuner og en gennemgang af 50 kommuners klimatilpasningsplaner, spildevandsplaner, hjemmesider med mere. Jarl Krausing præsenterede de foreløbige resultater af undersøgelsen. Du kan se præsentationen hér [link].

Under spørgetiden efter oplægget konstaterede en deltager, at kommunerne har udarbejdet klimatilpasningsplaner og nu står med en politisk vedtagne planer, politikerne ikke ønsker at finansiere. Jarl Krausing fastslog, at medfinansieringsordningen har haft den ønskede effekt, så der eksisterer en barriere, når det gælder finansiering af klimatilpasningsprojekter ude i kommunerne.

Behov for stærke nationale prioriteringer og rammer
Jarl Krausings budskab var klart. Vi ser i dag klimaforandringer, der har effekter, som resulterer i omfattende og ikke altid forudsigelige konsekvenser. Derfor har vi behov for, at beslutningstagerne tager højde for, at der ikke er tale om statiske tilstande, og at vi får nogle stærkere nationale prioriteringer og rammebetingelser med konsekvens for den nationale og den kommunale planlægning.

En tværministeriel gruppe, som den Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nedsat, kunne måske være med til at bane vejen for det.

FNs 17 verdensmål

  1. Afskaf fattigdom
  2. Stop sult
  3. Sundhed og trivsel
  4. Kvalitetsuddannelse
  5. Ligestilling mellem kønnene
  6. Rent vand og sanitet
  7. Bæredygtig energi
  8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  9. Industri, innovation og infrastruktur
  10. Mindre ulighed
  11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
  12. Ansvarligt forbrug og produktion
  13. Klimaindsats
  14. Livet i havet
  15. Livet på land
  16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  17. Partnerskab for handling

Læs Regeringens handlingsplan for opfølgning af FNs Verdensmål her.

 

Læs også resume fra stormødet + se præsentationerne her.