name

Invitation til Politikerseminar 27. april 2017

Klimatilpasning i kommunerne kan give spændende lokal udvikling.


Seminaret henvender sig til dig som politiker i en kommune eller region og som bestyrelsesmedlem i et forsyningsselskab.

Kom og få ny viden og inspiration om de lokale udfordringer med klimaændringer. Måske har du mødt Bodil og Urd eller har andre erfaringer med klimaproblemerne. Eller også har du stadig ”til gode” at opleve, hvad der fremover kan ske i din kommune på klimafronten. Monsterregn, stormflod, vandfyldte veje og kældre, nedbrydning af kysten, kommunale udgifter og forsikringer – Hvordan kan vi være beredte til næste gang? Og hvordan kan vi udnytte situationen til at udvikle vores lokale miljø og byliv?

Kom med dine meninger og ideer til klimatilpasning og lokal byudvikling - drøft dem med kollegaer fra din egen kommune og nabokommuner samt region og forsyningsselskaber.

De økonomiske og juridiske udfordringer og muligheder samt de statslige rammer for arbejdet med klimatilpasning er også på dagsordenen. Som afslutning på dagen videregiver vi vores politiske budskaber til medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Hvornår: 27. april 2017 kl. 13-17
Hvor: Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Tilmelding: hos Gy Larsen, Teknologirådet, på telefon 30 78 51 66 eller mail gl@tekno.dk.
Program: Læs programmet her.

Læs mere om arrangementet og se hvem du kan møde i denne PDF - som du naturligvis er velkommen til at sende videre i dit netværk.

Det er Region Hovedstaden, KLIKOVAND, Vand i Byer og Teknologirådet, der inviterer lokalpolitikere og bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber til en arbejdsdag og debat om visioner for klimatilpasning og lokal udvikling. Arrangementet afholdes på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og ledes af Ann Marker.

Spørgsmål om arrangementet kan rettes til:

  • Gy Larsen, Teknologirådet, på telefon 30 78 51 66 eller mail gl@tekno.dk,
  • Martin Moneaux, KLIKOVAND, på telefon 39 57 59 37 eller mail tmfmkm@gladsaxe.dk 
  • Anders Søgaard, Region Hovedstaden på tlf. 38 66 55 35.

Vi glæder os til en spændende dag!