name

Artikel fra stormødet d. 6. juni 2018

Klimatilpasning – invitation til at redesigne byen - vi skal have flere faggrupper med!


Vand i Byer havde inviteret til et anderledes stormøde den 6. juni i Aarhus. De tekniske løsninger og kompetencer kom i anden række. I stedet var fokus på, hvordan klimatilpasning kan være med til at bringe nye sundhedsperspektiver ind i byudviklingen.

Hvordan kan vi for eksempel designe fremtidens vejlandskaber, så de styrker aktivitet, fællesskab, inklusion og læring? Og hvordan kan vi implementere disse nye visioner, så sektoropdeling, søjleopdelte budgetter og de mange spørgsmål til værdiskabelse ikke kommer til at spænde ben for en udvikling. Dagen var tilrettelagt af Birgitte Hoffmann, Aalborg universitet,  som præsenterede resultater og metoder fra udviklingsprojektet Guldet – værdiskabende klimatilpasning.

Vandsektoren har rykket hurtig – nu skal vi have andre med
Birgitte indledte dagen med at præsentere os for dagens formål og program og stillede spørgsmålet:

Hvordan kan klimatilpasning styrke vores samfundsudvikling på tværs af by og land?

Hvis klimatilpasning skal styrke vores samfundsudvikling , så vi skaber merværdi i praksis, skal vi til at invitere andre end os selv ind i arbejdet. Det giver en del udfordringer, der blandt andet går ud på, at det kan være svært at

  1. beskrive den merværdi, vi får ud af indsatserne
  2. finansiere dem på tværs af sektorer og
  3. arbejde på tværs af fagligheder og forvaltninger og med borgere og virksomheder.

I dag er vi nået til et stadie, hvor vandsektoren er gået fra at skabe usynlige løsninger under jorden til at arbejde med klimarobuste blå-grønne løsninger på overfalden. Samtidigt er vi begyndt at samarbejde i helt nye konstellationer og på helt nye måder. Vi er også blevet dygtige til at tænke innovation i forhold til funktionen af vores løsninger, så det er nu, vi skal videre og tænke innovation i forhold til de steder, vi skal klimatilpasse.

Tanken bag stormødet var at se på, hvordan vi kan designe løsninger, der ikke kun tager højde for at komme af med regnvandet. Hvis klimatilpasning skal skabe merværdi for sundhed for eksempel gennem at styrke mere aktivitet, nye mødesteder, bedre forbindelser for den grønne mobilitet og støre inklusion, så skal vi som teknikere inddrage andre faggrupper og deres perspektiver. Derfor præsenterede stormødet en række forskellige faglige perspektiver, der kan være med til at kvalificere de merværdier, vi gerne vil opnå med klimatilpasningen.

Om vand, design og sunde veje
Sundhed eller rettere faren for vores sundhed, var i fokus i dagens første oplæg. Jes Clausen-Kaas fra HOFOR ønskede ikke at stikke en kæp i hjulet på vores iver efter at inkorporere vand i bybilledet til glæde og gavn for alle. Han lagede op til, at vi skal udvikle løsninger, der bliver udformet rigtigt uden at være sundhedsfarlige i form af stillestående vand med myggelarver, fugleekskrementer eller levn fra oversvømmelser fra kloak. Jes’ budskab var, at der er løsninger på problemerne, men vi er nødt til at tænke over, at de findes, så vi ikke begår alvorlige fejl.

Sundhed var også omdrejningspunktet for Lene Søgaard oplæg. Lene kommer fra Aarhus Kommune, og hun fortalte om, hvordan kommunen tænker sundhed bredt ind i flere politikområder. Kommunens sundhedsprofil for 2017 har vist, at de største udfordringer med hensyn til ensomhed findes blandt unge og de ældre. Ensomhed er ikke befordrende for sundheden, så kommunen arbejder målbevidst med at komme den til livs blandt andet gennem projektet GENLYD, der ønsker at etablere fællesskaber og større livsglæde blandt borgere. Det kan klimatilpasning af byens rum og veje bidrage til blandt andet ved at skabe byrum, der giver plads til alle, og byrum, der lægger op til aktivitet – ikke kun for dem, der allerede er fit. Lene pointerede, at vi ikke altid tænker bredt nok, når vi designer løsninger, der for eksempel skal kunne imødegå ensomhed. Risikoen er, at vi kommer til at glemme nogle, fordi vi spejler os selv eller inddrager ildsjæle fyldt med idealistiske idéer og tanker.

Borgervinklen var også i centrum i Mille Wilken Bengtssons oplæg om en gade på Amager. Hun er selv med i den arbejdsgruppe, der har taget initiativ til projektet Grøn, social vej. Vejens beboerne  er i fuld gang med at se på, hvordan deres vej kan bruges til andet end biler. Deres vision går ud på at omdanne gaden til et levende, socialt og miljøventligt byrum i samarbejde med kommune, lokalråd, naboforeninger og andre interesserede. Det er gader som denne, der kan være – og i flere tilfælde er – interessante for kommuner og vandselskaber at samarbejde med, da de kan være gode som demonstrationsvej og løftestang i  et lokalområde.

I London har de fokus på, at den tekniske infrastruktur er et vigtigt element for sundhed. Gennem et strategisk arbejde med titlen Healthy Streets for London, bliver sundhed og transport koblet på det strategiske plan. De har opstillet 10 parametre, der skal styrke sundheden gennem redesign af veje. Signe Boelsmand, Aalborg Universitet, fortalte om, hvordan Lucy Saunders, konsulent i sundhed, har været initiativtager til ændre byens måde at arbejde med transport på: Fra at have fokus på sikkerhed og ulykker er sundhed nu i centrum. Udgangspunktet var, at 40% af indbyggerne ikke bevægede sig nok, og arbejdet viser, at selv mindre ændringer kan bidrage til borgernes helbred. Hvis hver londoner går eller cykler 20 min hver dag, vil det for eksempel spare sundhedsvæsnet for enorme værdier, og dertil kommer fortjenesten ved at undgå blandt andet sygedage Arbejdet begyndte i 2014, og initiativet fik rigtig luft under vingerne, da Londons borgmester, Sadiq Khan, i 2016 fik det ind i alle politikområder.

Fra monofunktionelt til multifunktionelt
Ola. Mattson, Lokale og Anlægsfonden, fortalte om fondens arbejde og om eksempelværdien af de projekter, de støtter. Projekterne skal have lokal betydning OG national relevans. Han kom med en klart budskab om, at vi er tilbøjelige til at tænke klimatilpasningsprojekter udformet for én brugergruppe. Han skelner i den forbindelse også mellem monofuntionelle projekter, som alene håndterer vand, dobbeltfunktionelle projekter som for eksempel Musicon, der håndterer vand og skaber areal for skatere, og multifunktionelle projekter, der inddrager flere dagsordener eller målgrupper. Som eksempel nævnte han Idrætsanlægget i Gladsaxe, der med overskriften Vand på Sidelinjen skaber anledning og legitimitet for grupper, der normalt ikke kommer på anlægget, til at komme ind og være aktive og få erfaringer med idræt.

Niels Ejby-Ernst, VIA University College, forsker i pædagogik og har de seneste år koncentreret sig om udeskoler og naturbørnehaver. Ét af hans forskningsresultater viser, at regelmæssig undervisning udenfor klassen betyder noget for fysisk aktivitet, sociale relationer, mere holdbar læring og bedre læsning. Koblingen over til klimatilpasningsprojekter er snublende nær, da anlæg, hvis de er tænkt rigtigt fra starten, kan rumme flere elementer, der kan anvendes i undervisningen og samtidig appellere til bevægelse og sociale aktiviteter. Folkeskolen står over for en stor udfordring med at konkretisere målene om den åbne skole, så samarbejde mellem klimatilpasning og skolerne om at lave interessante rum for undervisning i naturfag, idræt, samfund og de kunstneriske fag er oplagte.

Værdiskabelse og behov for dokumentation
Birgitte Hoffmann talte om guldet i klimatilpasningen, det vil sige den merværdi, vi kan skabe gennem multifunktionelle løsninger, der ikke kun løser problemer med vand. Den første pointe er, at vi skal invitere andre faggrupper ind. I forlængelse af dette har vi brug for at udvikle nye værktøjer, der kan synliggøre og dokumentere de værdier, vi skaber, når vi redesigner vores byer på tværs af sektorer og sammen med borgerne.

Et projekt, der har skabt merværdi på flere planer, er projektet sØnæs i Viborg. Hér går klimatilpasning hånd i hånd med et flot park- og vandlandskab med muligheder for blandt andet rekreativt ophold og motion. Lotte Kunstmann, Viborg Kommune, fortalte om udviklingen af merværdien i projektet. Det skete i et meget komplekst samarbejde ikke mindst mellem kommune og forsyning. Nye samarbejder kræver vilje til dialog  og til at udvikle roller og relationer. De kræver også vedholdenhed når det er svært. En pointe var, at det er godt givet ud at bruge ressourcer på at finde ildsjæle, der vil drive aktiviteter i det ny anlæg, når det står færdigt. Så undgår man, at det dør ud. En anden pointe var, at når det så er gået godt, er det dejligt at kunne dele det med smarbejdspartnerne.

Dagens sidste to oplæg handlede om værdiskabelse og værdisætning. Camilla Damgaard, NIRAS, og Julie Skrydstryp, DTU, præsenterede henholdsvis et værktøj til værdiskabelse, PLASK 2, og et forskningsprojekt, der undersøger værdier i klimaprojekter. Både PLASK 2 og undersøgelsen afspejler det behov, der er for at kunne dokumentere værdien af projekterne fra designfase til evaluering.

Dagens workshops
– sunde veje
Anne Lausten, Aarhus Vand, og Joy Alrø Steen, Aarhus Kommune, der er en af de deltagende kommuner og forsyninger  i projekt Guldet, lagde case til dagens første workshop. De har en fælles vision om, at separeringen af regnvandet i kommunes mange bydele skal bidrage til byudvikling og sundhed.  Forudsætningen for dette er koblede dagsordener og samarbejde. Det kræver  relationsarbejde, hvilket  Anne og Joy ved en del om, efter at have deltaget i en række tværfaglige workshops og desuden været rundt i kommunens forvaltninger for at afdække mulige samarbejder. Som de udtrykte det, hvis vi ønsker, at andre forvaltninger  skal interessere sig for vores arbejde, skal vi interessere os for dem. Derfor var et godt råd også, at alle, der skal i gang med at planlægge klimatilpasningsprojekter, kan få meget ud af at se ind i andre politikområder.

Helt konkret bad de om inspiration til en bestemt vej i Åbyhøj, C.A. Thyregods Vej. Resultatet af workshoppen ville de tage med hjem og bruge som inspiration til deres videre arbejde.

Deltagerne kastede sig over at designe ud fra overordnede koncepter såsom grøn mobilitet og fællesskab. Det kom der fem meget forskellige og interessante forslag ud af med titler som Den kærlige fællesvej – med plads til alle, Grøn Mobilitet – plads til cykler, Små rum til fælles aktiviteter (også fysiske), Lærerig fællesvej året rundt og Tryghed på tværs.

– bliv bedre til at sætte ord på værdiskabelse i klimatilpasning (mini-workshop)
Som opfølgning på det kreative arbejde stillede Birgitte Hoffmann spørgsmålet:

Hvordan kan vi blive bedre til at tale med andre og få dem med i et samarbejde om klimatilpasningsprojekterne?

Vandet kommer fra alle sider og oversvømmer ikke kun vores fysiske verden men også vores systemer. Det skal forstås som, at vi blandt andet bliver nødt til at tænke forfra med hensyn til vores planarbejde uanset, om det er by eller land. Vi har også brug for ny viden og nye kompetencer, og vores organisatoriske grænser er udfordrede.

Mini-workshoppen gik ud på at forberede en pitch/ elevatortale/ kort introduktion, der havde til formål at invitere en målgruppe (for eksempel en anden forvaltning eller en politiker) til at samarbejde. Der blev optaget fire forskellige bud på disse pitch, der kan ses hér.