name

Et stormøde med overraskelser, godgørende provokationer og højt fagligt indhold

Vand i Byers stormødet satte med stor energi fokus på stigende havvandsstande, metoder til kystbeskyttelse af byer, aktuelle projekter og prioriteringer bag kystbeskyttelse i Danmark. Det blev også dagens, hvor deltagerne på et Vand i Byer-stormøde kunne gå hjem og sige: Vi hørte breaking news i dag! Fredningen af Vikingeskibshallen var netop blevet ophævet.

Scenen var sat, da stormødets 80 deltagere trådte ind i Vikingeskibshallen i Roskilde. Udenfor de store vinduer silede regnen ned, og Inderfjorden lå grå med stedvise tågebanker ud over vandet. Det var ikke svært at forestille sig, hvordan vand og storm kunne true museet, når blikket faldt på de store vinduer og udsigten.

Læs reportagen fra dagen herunder - og husk at se præsentationer og voxpops her


Fra viden om stormflodsscenarier til kystsikringens paradoks 

Af Mille Wilken Bengtsson

Efter en veloplagt velkomst fra Berit Godskesen, DTU Miljø, introducerede Kristine Madsen, DMI, begrebet stormflod. Siden 1991 har vi haft 28 20-års hændelser, og stormen Bodil fyldte i sagens natur meget i dagens progam. DMI har indtil videre koncentreret deres arbejde med stormflod til at omfatte det, der sker ude over havet. Kysten er så at sige muren. Det har ændret sig til, at DMI nu er med i flere udviklingsprojekter, der arbejder med oversvømmelsesmodellering og scenarier for stormflod.

Nye scenarier fra FNs klimapanel
Kristine introducerede begrebet en stille stormflod, der betyder, at vinden ikke er af stormstyrke, men at vandet ikke desto mindre presses ind i vores farvande og giver havvandsstigninger. Vi oplevede én af disse i januar 2017. FNs klimapanel (ICCP) har introduceret nye scenarier, Representative Concentration Pathways (RCP), der har erstattet de tidligere Special Report on Emissions Scenarios scenarier (SRES).  I modsætning til SRES-scenarierne er RCP- scenarierne formuleret som stabiliseringsscenarier, der inddrager effekten af klimapolitiske beslutninger.

DMIs kommende klimaatlas
De mange begreber og scenarier gør, at der er et stort behov for at generere og samle fælles viden om vejrforhold såsom vindmønstre og havvandsstigninger. Det vil DMI gøre noget ved med deres klimaatlas, der er afsat 27,2 millioner kroner til på finansloven 2018. Kristine opsummerede kort, at vi i fremtiden kan forvente stigende vandstand i havet, formentlig kun mindre ændringer i vinden og hyppigere højvande. Klimaatlasset skal kunne støtte kommunerne i deres arbejde med med data til deres arbejde med klimatilpasning, herunder kystsikring.

Hændelsestyper, løsningsstrategier og tidshorisonter
Kystsikring var et af dagens varme emner og Ole Fryd fra Københavns Universitet greb stafetten. Langt størstedelen af vores byer er mere end 50-100 år, så vi skal arbejde med løsninger, der har en tidshorisont på mere end 20 år. Ole vendte blikket mod de tidshorisonter, der er i forbindelse med fire typer hændelser: havvandsstigningerne kommer over de næste 2-300 år, erosionen af kysten tager 20-30 år, vi kan forudse en stormflod 2-3 dage før den kommer, og en tsunami har vi 20-30 minutter til at gardere os mod eller flygte fra.

Han sammelignede dem med vores mulige løsningsstrategier, der byder på en række interessante paradokser. Han nævnte blandt andet mulighederne for at

  1. bygge det væk med hård kystsikring, der tager 2-3 år at etablere,
  2. plante det til med blød kystsikring, hvor tidshorisonten er 20-30 år førend det virker optimalt,
  3. tilpasse brugen af landet, så vi får havvbrug i stedet for landbrug, hvilket tager 2-3 år eller
  4. trække os og give tilbage til naturen enten fordi vi flytter os i løbet af 2-3 år og udfaser området, hvilket tager 20-30 år.

Sikrer vi kysten eller værdierne 
Det klare spørgsmål, Ole stillede,var: Har kystsikring til formål at sikre kysterne, eller har kystsikring til formål at sikre værdierne i bag landet på bekostning af kysterne? Præsentationen satte spørgsmålstegn ved logikken i vores måde at tænke kystsikring på, hvilket han opsummerede med, at det drejer sig om silotænkning, suboptimering og symptombehandling. Vi ønsker at sikre vores værdier, men i vores iver gør vi skade andre steder i økosystemerne og så at sige f#*ker med naturen og måske andres levebrød.

Bodil, Urd og Ingolf kan bare komme an

Claus Christiansen leverede dagens mest eksplosive oplæg. Både i form af den egentlige præsentation af, hvad der rent faktisk skete før, under og efter Bodil havde raseret rundt om museets, og fordi han ikke kunne lade være med at fortælle dagens nyhed i vores lukkede kreds: Affredningen af Vikingeskibshallen, der blev fredet i 1997.

Storme over Vikingeskibsmuseet
Med titlen Storme over Vikingeskibsmuseet var tonen slået an, og Claus’ foto afspejlede med al gru, den fare, én af Danmarks store nationalskatte svævede i. Et par dage inden stormen ramte Danmark, blev Claus ringet op af en ansat på DMI og advaret om den kommende storm. DMIs medarbejder blev noget insisterende, da Claus ikke tog det helt alvorligt nok. Efter at have lagt på begyndte Claus at google fænomenet, og så blev han lidt klogere. Så da Vestsjællands Beredskab ringede lige efter, var han allerede klar over alvoren. I løbet af kort tid, fik de udtænkt en plan, der sikrede hallens vinduer indefra, da det var umuligt at sikre på ydersiden.

Som kiks, der smuldrer
Vikingeskibene  er konserveret i 1960’er på en måde, så hvis de bliver våde, smuldrer de som en kiks. Nationalmuseets eksperter rykkede ud og stod samme aften og pakkede skiene nænsomt ind i plastik. Derfor var det ekstra vigtigt, at holde vandet ude. Det lykkedes næsten, men det næste problem var, at klimaanlægget satte ud, da der kom vand ind i underetagen. Det betød at luftfugtigheden steg, hvilket var lige så slemt. Skibe, der var fortøjet i nærheden, rev sig løse og truede med at kollidere med vinduerne. Museumsøen blev også slemt medtaget af stormen, og danseplatformen begyndte at drive rundt. Alt i alt skete der skader for cirka 11 millioner kroner.

Da Urd kom, var beredskabsplanen på plads med stærkere afstivning af facaden indefra. Da Ingolf ramte havde museet indarbejdet watertubes i deres beredskab, så museumsøen kunne dæmmes ind.

Nye muligheder for at sikre de fem
Fra ikke at have kunne renovere, sætte skot op som sikring og i det hele taget modernisere bygningen, står Vikingeskibsmuseet nu med en affredning, der giver mulighed for at sætte ekstra fokus på, hvordan de fem fantastiske skibe kan beskyttes bedst muligt, måske i nye rammer. For hvornår kommer den næste storm, og hvad kan museet gøre for at forhindre store skader?

Sikring af inderhavnen giver merværdi for borgerne
Med fremtidige storme som Bodil får vi brug for stærke, robuste løsninger. Jeremy Dennis fra Roskilde Kommune fortalte om de meget akutte behov, der opstod, da den voldsomme dame kom forbi december 2013 og ødelagde værdier for millioner af kroner og vendte op og ned på mange menneskers liv. Vandet nåede op til kote 2,06 over daglig vande inde havnen.

Roskilde Kommune nedsatte en tværfaglig task force, der både stod for skitseprojekter og borgermøder med fokusgrupper fra kommunen. Digelagene spillede en aktiv rolle i arbejdet, og projektet i Inderhavnen fik hurtigt fokus på borgernes brug af havnen udover sikringen af kysten. Hele havnepromanden blev opgraderet, så den både kunne sikre mod forhøjet vandstand i fjorden og samtidig skabe bedre rammer for livet i havnen. Altså blev der tænkt multifunktionalitet ind i løsningen. Oveni i den faste sikring, er en del af løsningen også mobil sikring, der sættes op af borgere. Med denne samlede løsning til cirka 12 millioner kroner er havnen – Inderfjord Vest – og Vikingeskibsmuseet nu sikret op til kote 2,36 over daglig vande. 

Jyllinge Nordmark sikres
I Jyllinge Nordmark var skaderne opgjort til cirka 250 millioner kroner. Den 29. august blev anlægsbudgettet endeligt vedtaget med en forhøjelse, så det nåede 64,4 millioner kroner. Området er kendetegnet ved, at det er et gammelt sommerhusområde. Dertil kommer, at Værebro Å løber ud i fjorden hér, hvor der er et Natura 2000 område. Altså har projektet også krævet en del myndighedsbehandling. 

I september bliver anlægsarbejdet sat i gang, og de mange overvejelser og bekymringer, er nu landet med en kombination af diger i sammenhæng med en sluse og pumpestation, hvor åen løber ud. Én af konklusionerne på Jeremys oplæg var, at det kan være lidt tungt med de mange nødvendige tilladelser, da nogle myndigheder ikke ønsker at give deres tilladelse, førend en anden har givet deres. På den måde bliver tilladelserne betinget af hinanden. Men nu går de i gang og forventer at være fædige om et års tid.

Kystbeskyttelse før, nu og fremover 

Maria Faragò fra DTU fortalte om Vand i Byers udviklingsprojekt Coastal Protection Technologies in a Danish Context. Målet med projektets har blandt andet været at vurdere danske og internationale teknologier til kystsikring, udvikle en multifunktionel ramme for kystsikring og evaluere specifikke cases.

I Danmark har vi 8.750 km kystlinie, og de kan risikere at blive udsat for havvandsstigninger, stormflod, øget ekstremregn og erosion af kysten. Vi kan se kystsikring helt tilbage til 1500-tallet, men det er særligt efter 1850, at der sker noget.Naturligt nok ses en øget sikring lige efter de  store stormflode.

Maria redegjorde for de fire typer af løsninger, de har set på i projektet. Hård kystsikring, blød kystsikring, kombinerede løsninger og ikke-faste løsninger. Der er nogle tendenser i de danske og internationale løsninger, der er undersøgt.

De rammer, der er arbejdet med i projektet, tager udgangspunkt i tre kvantitative kriterier (teknisk sikkerhed, økonomisk geto nnemførlighed, miljø og natur) og to kvalitative kriterier (innovationspotentiale og kystlandskab). Fire casestudies er blevet analyseret: Nordkystens Fremtid på Kattegatkysten, Køge Bugt, Gyldensten Strand på Nordfyn og Vejle, hvor der arbejdes med tre scenarier.

Konklusionen er helt kort, at der historisk har været en overvægt af hård kystsikring i form af diger, sluser og vægge men er ved at ske en ændring hen mod multifunktionelle systemer. Nogle kombinerer løsninger såsom hård kystsikring og multifunktionelle systemer og andre er på vej med en mere holistisk tilgang til kystsikring, hvilket er afspejlet i de fire udvalgte cases.

Kystbeskyttelse - i forhold til hvad? 

Eftermiddagens oplæg satte lys på kystbeskyttelse fra forskellige vinkler: Bæredygtighed og livscyklusanalyse (LCA), samfundsøkonomiske beregninger, omkostningsbetragtninger og arkitektur.

Bæredygtighed og kampen mod vandet
Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra DTU så på kystbeskyttelse ud fra et bæredygtighedspespektiv. Hvornår overskrider vi en grænse for, hvad der er bæredygtigt, når vi sikrer os mod havvandet? Et eksempel var huset, der lå nede på det gamle agerland forskanset bag et dige mod det omkringliggende hav. På samme slide ses et hus, hvor ejeren har sikret sig med nogle sandsække. Det var et sigende billede på, hvor langt vi i nogle tilfælde går. Og måske går vi også lige lovligt langt? For hvornår har det en positiv miljømæssigt virkning at bygge diger fremfor at reparere huse?

Hjalte præsenterede sine analyser af livscyclus, korrelationen mellem miljø/ klimaforandringer og økonomi og eksemplificerede det ved at se på tre byer: Esbjerg, Frederiksværk og København. Jo flere huse, der oversvømmes ved stormflod, jo bedre betaler det sig at bygge et dige, når man ser på livscyklus og miljøpåvirkning. Selvsagt hænger økonomien også bedre sammen, da diget holder betydeligt længere end et hus, der gang på gang skal repareres.

Konklusionen var, at det kunne betale sig at sikre København med et dige, det var lidt usikkert med Frederiksværk, og det gav ingen mening at bygge et dige for sikre Esbjerg. De faktorer, der har den største indflydelse på resultatet af undersøgelsen er oversvømmelsesrisiko, den urbane densitet, hyppighed af hændelser og digedesign.

Hvornår vi skal sikre vores byer?
Arne Bernt Hasling fra Cowi tog tråden op fra Hjalte og så stillede spørgsmålet: Skal kystbyer beskyttes mod stormflod?

Et væld af underspørgsmål hæfter sig på det overordnede spørgsmål, for hvor meget skal byerne beskyttes? Hvornår skal de beskyttes? Hvordan skal de beskyttes? Skal vi også beskytte alt andet? Kan det overhovedet betale sig? Eller skal vi ikke bare acceptere naturens orden? En cost-benefit analyse af spørgsmålet ser på, om penge kunne være blevet brugt bedre på noget andet i samfundet og dermed givet større værdi et andet sted.

Formålet med den undersøgelse, han har været med til at udføre for Realdania, har været at foretage en helhedsvurdering for samfundet opgjort i penge ikke at forveksle med budgetøkonomi for den enkelte interessent. Ønsket har også været, at få mere viden om betydningen af stormflod og havvandsstigning, med fokus på byer, se på den samlede samfundsøkonomisk risiko og at kortlægge typologier for at se, om der er noget, der skiller sig ud.

Undersøgelsen har fokuseret på byområder langs kysten med et indbyggertal på over 10.000. Den samlede risiko for skader efter stormflod og vandstandsstigning  de kommende 100 år er opgjort til 100 mia. kroner i nutidskroner, hvis vi regner med en havvandsstigning på 70 cm, hvor terrænhævning er medregnet. Ser vi på samfundsøkonomi og cost-benefit i forbindelse med stormflod, er opskriften, at vi kvantificerer truslen fra havet og identificerer de indgreb, der vil egne sig. Herefter skal vi kvantificere effekt og fordelen af indgrebene og sammenligne truslen med effekten af indgrebet i en cost-benefit-analyse.

Usikre omkostninger ved stormflod
Men er det nu så let at sætte tal på de omkostninger, en stormflod medfører? Toke Emil Panduro fra Københavns Universitet stillede spørgsmålet lige efter, vi havde hørt om cost-benefit-analyser. Det skal jo ikke være let.

For der er både tale om materielle og imaterielle værdier. Og hvordan værdisætter vi hvad? Selv materielle skadesomkostninger er svære at beregne, og vi  har ifølge Toke ikke styr på de immaterielle omkostninger, sundhed og stress er heller ikke noget, der  er regnet med. Og hvad sker der med et nabolag, der gentagne gange bliver oversvømmet?

Konklusionen på Tokes undersøgelse er, at folk vil gerne bo tæt på kysten, og de betaler gerne meget for det. Der er imidlertid forskelle på kyststrækninger, da nogle er mere attraktive end andre. Bodil har meget på samvittigheden. Blandt andet sælges boliger, der blev oversvømmet af stormfloden, med en rabat på 19.4%. Vi har ikke styr på størrelsesordenen af de materielle og immaterielle omkostninger, og sat på spidsen risikerer vi at investere for lidti i klimatilpasning.

Arkitekturen i kystbeskyttelsen
Fra tørre tal og analyser tog Eva Sara Rasmussen fra Gottlieb Paludan Architects over og bragte os ind i et mere æstetisk univers. Udgangspunktet var det samme: Vores kyster er udsatte, og vi skal i flere tilfælde foretage os et eller andet. Men hvordan gør vi det bedst, så det giver størst værdi i pagt med stedet og dets mennesker. I dag oplever vi i overført betydning, at politikerne ser ned i papirerne eller jorden. Som hun sagde: ”Vi skal have dem til at se op!”

Sammenstilligen af arkitektur og kystsikring kan være svær. Det handler om at udtænke nogle strategier for at komme godt i gang og tænke løsningerne ind i et bredere perspektiv, der inddrager en lang række værdier. Eva fokuserede på samspillet mellem sted/kystnatur, teknik/kystsikring, mennesker/kystkultur og identitet/kystdesign.

Hun talte blandt andet om løsningsrum, og betydningen af at knytte an til eventuelle igangværende aktiviteter, finde de engagerede mennesker og samarbejde med lokale kræfter. Men selvom man lægger en strategi for sin indsats og designer en kystudviklingsproces, går det sjældent helt efter planen.

Vi zoomer ind på Køge
Peter Fløcke Klagenberg fra NIRAS fortalte om sikring af Køge By, sandsynligheden for oversvømmelser, de løsninger, der arbejdes med og Køge Kommunes næste skridt.

Køge By er truet af oversvømmelser, så noget skulle gøres. Ser vi på de fremtidige oversvømmelsesscenarier, er Køge ovenikøbet meget udsat på grund af pres fra Østersøen. Der er blevet arbejdet med fire oversvømmelsesscenarier: (1) Vindstuvning ved østenvind, (2) storm og badekarseffekt, (3) den allerede nævnte storm, som presser vand ind i Kattegat og (4) klimaændringer og havspejlsstigninger. Flere løsninger er blevet analyseret i de tre områder, der skal sikres:  landdige, urban højvandsbeskyttelse og strandvejsdige. Status lige nu er, at kommunen har valgt løsningerne, så nu skal resten af processen sættes i gang for at Køge By kan blive helt sikret.

Find præsentationer fra dagen her