name

Artikel fra stormødet d. 20. marts 2018

”Vi skal nå at tilpasse os, inden vandet koger”


Hvad har kogende vand at gøre med digitalisering af samfundet og vandsektoren i særdeleshed? Vi kender muligvis alle historien om frøen, der ikke formår at forlade det varme vand i tide. Hvis vi sammenligner os med den stakkels frø, så er svaret: En hel del! Berislav Tomicic, medlem af Vand i Byers ledelsesgruppe, satte scenen med historien om frøen, der nyder det varme vand, og for sent opdager, at vandet koger. Vi skal passe på, at det ikke går os på samme måde, for der er tændt op for udviklingen, og det varer ikke længe, førend den koger.

”Mange paradigmer er allerede begyndt at ændre sig i alle samfundets kroge, og det samme gør sig gældende med konkurrencevilkårene på området. Danmark er ét af de lande, hvor IT-teknologi er udbredt og veludviklet, og det skulle gerne fortsætte sådan”, understregede Berislav Tomicic.

Dagens store spørgsmål var derfor: ”Hvordan kan vi digitalisere vores arbejde, så vi både forbedrer vandkvaliteten og effektiviserer vandsektoren?” En række dygtige praktikere og forskere var mødt frem for at give deres svar på spørgsmålet. Det betød, at programmet spændte fra, at vi havde hovedet helt oppe i skyen, til at vi hørte om konkrete projekter.

Ind i mellem programpunkterne sørgede Hanne Kjær Jørgensen fra Vand i Byers ledelsesgruppe for, at vi fik mulighed for at udveksle hvilke udfordringer, vi hver især sidder med i hverdagen, og give hinanden idéer til mulige digitale løsninger. Dernæst blev vi bedt om at reflektere over de forslag, vi havde fået, og til sidst sætte ord på, hvad vi ville gøre, når vi kom hjem igen. Inspireret af dagens oplæg gav de små refleksionsopgaver rig anledning til engagerede diskussioner.

Skyen hviler på tillid For Martin Lütken, vicepræsident i DHI, er cloud kernen i digitalisering. Han fortalte om DHIs arbejde med det, han betegner som en invasiv teknologi. Det har været et bevidst valg at tage cloud’en helt til sig og indarbejde den i DHIs arbejde og ydelser.

Han kom med en interessant sammenligning af de muligheder, der er med en computer med traditionel software versus cloud-løsninger. Én af hans pointer var, at cloud-løsninger i høj grad hviler på vores (brugernes) tillid til leverandørerne, der huser vores data. Kunden og DHI har adgang til data samme sted, så vi bevæger os fra enkeltbrugere til flere brugere, der er geografisk og organisatorisk spredt. Det kan ændre og effektivisere vores beslutningsprocesser og kræver nye kompetencer af ingeniørerne. Med andre ord påvirker overgangen til cloudbaserede løsninger alle vores arbejdsgange og måder at tænke på, så det er vigtigt, at vi også holder fast i vores fagkompetencer.

Aarhus Å: Digitalisering i praksis Anders Lyngaard fra Aarhus Vand fortalte om, hvordan de arbejder med at automatisere og optimere deres vandinfrastruktur. Han fremdrog erfaringer og udfordringer i forbindelse med deres samstyring af afløbssystem og renseanlæg i oplandet til Aarhus Å, efter at åen var blevet blotlagt, og de mange overløbs tvivlsomme udledninger kom op til overfladen midt i byen.

Systemet arbejder med Operativ Teknologi (OT) og Informationsteknologi (IT). For Aarhus var styringen af vandoplandet og afløbssystemet et spørgsmål om at opnå og bevare badevandskvalitet i Aarhus Havn, samtidigt med at åen blev brugt til at klimatilpasse Aarhus og oplandet.  

Der var flere pointer at hente fra oplægget. Én af dem var, at det kan være svært at arbejde i skyen i de operative enheder, da der skal være sikkerhed i flow af data. Brugerne af det fine badevand kan i dag downloade en app fra skyen, så de kan følge med i, hvordan vandkvaliteten er, og få en advarsel, hvis der er problemer. De aner ikke, at der ligger en masse rør og en lang række bassiner bagud i systemet, så de kan bade uden sundhedsricisi.    

Aarhus Vand har brugt DHI på projektet, og Henrik Madsen fra DHI fulgte efter og fortalte om de anvendte styresystemer. Han redegjorde for løsningen, der er baseret på et hierakisk styresystem, hvor der er et øvre prognosebaseret styresystem, der optimerer samstyringen af hele afløbssystemet, og et nedre regelbaseret styresystem for de enkelte styrbare enheder. De arbejder med realtidssystemer, der integrerer data med prognose- og optimeringsmodeller til automation af styring og operationel beslutningsstøtte.

Hans pointe var blandt andet, at det er vigtigt at tænke styringen ind fra begyndelsen, når man ønsker at klimatilpasse sit afløbssystem.

Værdien af digitalisering Nadia Lund fra DTU Miljø bragte os til modelplanet. I forbindelse med hendes PhD, arbejder hun med modelbaseret styring af vand på overfladen, så det er muligt at mindske overløb og øge frakobling. Hendes arbejde peger på nye måder at udnytte digitaliseringen til at styre regnbede, vejvand og first flush på nye måder, så det giver værdi i klimatilpasningen af vores byområder.

Digitaliseringen af vores afløbssystemer medfører, at vi får stadig flere observationer til vores rådighed. Daniel Brødbæk, KrügerA/S, talte om, at for at observationerne kan give tilstrækkelig værdi, kræver det effektive realtidssystemer, som både kan validere og tolke data, så vi kan prioritere vores indsats dér, hvor der er mest brug for den.

Carsten Thirsing, BIOFOS, fortalte om, hvordan de netop i færd med at implementere et fælles visualiseringsprojekt, SAMDUS, på tværs af kommunegrænser, forsyningsselskaber og anlægsgrænser i BIOFOS’ opland. Det skal sikre, at kapaciteten i afløbssystemet og på renseanlægget lever op til kravene til serviceniveau og udledninger.

Lidt andre vinkler Hanne Kjær Jørgensen tog fat på en lidt anden side af digitaliseringen ved at tale om, hvordan vi kan stille krav til vores klimatilpasningsprodukter og LAR-løsninger. Hun kom med en række konkrete eksempler, der begyndte i den store skala, hvor en recipient for eksempel skal beskyttes, og det derfor er et spørgsmål om at monitorere og styre udledningen. På den lille skala kander være tale om produkter såsom faskiner eller partikelseperatorer, hvor effekten eller behov for vedligehold skal dokumenteres.

Og som Monty Python sagde: ”Og nu til noget helt andet!” Rita Westergaard kom med et inspirationsindlæg om de mange muligheder for at anvende digitalisering i vores byer både med hensyn til klimatilpasning og indenfor andre områder: Talende skraldespande, der selv gør opmærksom på behovet for tømning, automatisk trævanding, måling af træers sundhed , måling og formidling af oplysninger om luftforurening og mange flere eksempler blev nævnt.

Vi erfaringsudveksler og deler viden på kanten af gryden Alt i alt viste dagen, at vi er i gang med digitaliseringen flere steder i vandsektoren og dermed klimatilpasningen. Så vi sidder nok på kanten af gryden med det varme vand, fordi vi ved, at det er for farligt at hoppe i og være bekvemmelige. For at komme videre kræver det mere videns- og erfaringsudveksling, hvilket energiniveauet og diskussionerne på dagen demonstrerede med al ønskelig tydelighed.

 FAKTABOKS Begrebet digitalisering Når emneet er digitalisering, kunne det være interessant at gå tilbage og se på ordets egentlige betydning. I den danske ordbog står der, at digitalisering er omsætning af for eksemple data, lyd eller billeder til digital form, og at en underbetydning er udbredelse af elektroniske medier og computerbaserede forretningsgange. [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=digitalisering]

Wikipedia redegør for digitalisering, som ”processen at beskrive fænomener ved hjælp af tal – i sin enkleste form: 0 eller 1. Det centrale begreb er: digital (diskret) i modsætning til analog (kontinuert). Digit er hovedbestanddelen her (ikke tal!), og det er latinsk: digitus, hvilket betyder finger. Hermed peges på "tællen på fingre" for at beskrive verden.” [https://da.wikipedia.org/wiki/Digitalisering]