name

Artikel fra stormøde 7. maj 2015

Økonomi og merværdi i LAR

LAR-løsninger kan meget mere end traditionelle regnvandsløsninger, f.eks. bidrage til at skabe rekreative løsninger og bedre byrum. Men hvordan prissætter man merværdien og omkostninger til drift og vedligehold i LAR-løsninger?


Af Michael Nørgaard

Økonomien i de regnvandsløsninger som samlet betegnes som LAR-anlæg er væsentligt mere sammensat end i traditionelle løsninger. Mange anlæg vil typisk skulle anlægges i fællesskab mellem forsyning og myndighed, og drifts-ansvaret er også ofte delt. Mange af løsningerne er ligeledes nye, og det betyder, at det ikke er mange erfaringer at trække på.

Vand i Byer har sat problematikken på dagsordnen, bl.a. for at forbedre beslutningsgrundlaget for nye projekter. Ved Vand I Byer - konferencen ”Drift, vedligehold og økonomi i LAR” blev en række projekterfaringer og redskaber præsenteret.

Regn den ud
LAR-økonomi er et excel-baseret værktøj til evaluering af økonomien i LAR-projekter, som er udarbejdet af Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut, Rørcentret, og ph.d.-studerende Jonas Smit Andersen, KU, som et innovationsprojekt under Vand i Byers indsatsområde ”Økonomi i LAR”.

- Udgangspunktet for LAR-økonomi er, at der har manglet en fælles ramme til at registrere udgifter i forbindelse med LAR-projekter, og at der er vanskeligheder med at få overblik over de enkelte LAR-projekter, fordi de involverer mange partnere i en bred planlægningsproces, fortalte Ida Marie Knudsen. Værktøjet inkluderer alle udgiftstyper fra forprojekt og planlægning til rutinemæssig drift og periodisk drift og vedligehold, og excel-værktøjet kan downloades fra www.vandibyer.dk

På sigt er målet at få en database over erfaret totaløkonomi ved LAR-projekter, baseret på et stort empirisk dataset og en fælles ramme for økonomisk sammenligning af forskellige typer af LAR-projekter og traditionelle projekter.

Værdien ligger i byrummene
Udviklingschef Søren Gabriel, Orbicon, understregede i sit indlæg, at det i udgangspunktet er vanskeligt at sammenligne LAR-projekter.

- Det er besnærende at prøve at sammenligne priser på forskellige typer af LAR-projekter, men de lokale forhold har meget stor betydning i projekterne, og derfor viser erfaringerne, at der er meget store prisforskelle, understregede Søren Gabriel med afsæt i en række konkrete projekter. Det betyder ofte, at der er ekstra omkostninger til rådgivning, men besparelser på anlægssiden. De økonomiske besparelser ligger i multifunktionalitet, men driften afhænger af løsningerne og modellen, var budskabet fra Søren Gabriel.

Tænk diversitet i vandhåndteringen og gør den til en forudsætning i klimatilpasnings-projekterne og find så målene i byrummet. Det er der, værdien ligger, sagde Søren Gabriel.

Borgerinvolvering i klimatilpasning
Fra Skanderborg Forsyning fortalte Vicky. G. Madsen om det projektforløb, som forsyningen har i gang i Låsby. Skanderborg forsyning har fra projektstart i 2013 haft fokus på borgerinddragelse i byens klimatilpasningsprojekt, hvor målet er, at de øgede regnmængder skal skabe grønne rekreative oaser og værdi i Låsby.

Vicky G. Madsen fortalte, at man har fået 857 ideer til etablering af 8 oaser igennem den proces, man har kørt med borgerne i Låsby, og at klubber og enkeltborgere har meldt sig til at deltage i drift og vedligeholdelse af anlæggene, i en arbejdsdeling med Forsyningen og kommunen.

Løbende i projektet har man brugt alle typer af kommunikationsmidler, og afsættet har været, at Låsby er udvalgt af Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning til at være foregangsby vedrørende klimasikring.

Grøn og sort drift i Århus
Fra Aarhus Vand fortalte Anne Laustsen om renovering af kloaksystemet i området Risvangen; her skal bl.a. ske en tilpasning for at beskytte badevandet i området ved Den Permanente.

- Vi har en styregruppe på tværs af Aarhus Vand, og kommunen og den er forankret på chefniveau, og det bidrager til en god tone mellem forsyning og kommune, sagde Anne Laustsen. Hun kunne også fortælle, at man har brugt LAR-økonomi-værktøjet, og at det har været et godt udgangspunkt for en snak om økonomien i projektet. I øjeblikket er man i gang med at fastlægge principper for fordeling af udgifter mellem de forskellige parter.

Man oplever, at driftsfolkene fra henholdsvis grøn og sort drift er konstruktive, når de forskellige praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver skal håndteres.

Borgermøder i forbindelse med projektet vidner om, at folk i lokalområderne ser det offentlige som en samlet enhed; ”fint med et klimaprojekt, men kan vi få trafiksanering”!

Som en del af projektet kan borgerne vælge om de vil frakoble deres regnvand og få tilslutningsbidrag tilbagebetalt. Anlægsperioden er 2016 til 2020.

Hvordan kan man regne LAR ud?
Vand i Byers stormøde gav en række konkrete eksempler på, at det er vanskeligt at prissammenligne LAR-projekter, med mindre der er tale om enkle standard-projekter. De lokale forhold har stor betydning og forsyninger, kommuner og boligselskaber har grebet essensen og tænker netop LAR ind større sammenhænge i byrum og grønne områder. Det giver merværdi, projekterne løfter mange hensyn, men betyder også, at det er vanskeligt at sammenligne økonomien i LAR-anlæg i forhold til de traditionelle løsninger.

Præsentationer fra dagens indlæg kan du finde på dette link.

Innovationsnetværk for klimatilpasning
Vand i Byer er med forlængelsen i yderligere 4 år fortsat platformen, hvor aktørerne med interesser i klimatilpasning på regnvandsområdet kan mødes og samarbejde. En vigtig del af samarbejdet er de konkrete udviklingsprojekter. Det fortalte centerchef Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret.

Med afsæt i konferencen ”Fremtidens klimarobuste by” i november 2014 arbejdes der nu med at indkredse nye udviklingsprojekter. Disse forventes af falde inde for 6 temaer, nemlig:

  • Den klimarobuste by – the liveable city
  • Overordnet planlægning og samarbejde i forbindelse med klimatilpasning og klimasikring
  • Vandkvalitet og vandrensning
  • Styring, måling og dokumentation af vandets kredsløb
  • Økonomi og levetid af LAR
  • Design med vand som en ressource

Ved et udviklingsprojekt forstås et konkret samarbejdsprojekt som aftales og gennemføres af minimum en vidensinstitution og minimum tre medlemmer af Vand i Byer. Disse tre skal være en offentlig part, et forsyningsselskab og en privat samarbejdspartner. Der forventes 5-7 udviklingsprojekter med en varighed på 1 til 2 ½ år, der primært er støttet af Vand i Byer.