name

Artikel fra stormøde 16. november 2017

Står vi stampe, eller bevæger vi os ad den rette vej?


Af Mille Wilken Bengtsson

Vand i Byer havde sat vandkvaliet på dagsordenen på stormødet den 16. november. Det havde fået over 100 deltagere til at finde vej Teknologisk Institut i Taastrup for at høre om forskningsprojekter, rensemetoder og konkrete cases.

Den store interesse for emnet afspejler uden tvivl den usikkerhed, der er med hensyn til vores viden på området. Vi har gennem en lang årrække talt om regnafstrømning og undersøgt, hvordan vi bedst sikrer vandkvaliteten og forhindrer, at uønskede stoffer når frem til vores grundvand, søer, vandløb og hav. Vi har også udviklet og testet renseteknikker i vores klimatilpasningsløsninger. Men er vi nået langt nok? Ved vi nok til at føle os sikre på, hvad vi gør?

Viden – eksisterende og ny Stormødets program afspejlede, hvor komplekst dagens emne er. Vand i Byers nye projekt, Kvalitet i vandafstrømning – Fra A til Åen, efterlyser netop nu projektpartnere og ønsker at samle al den viden, vi har om regnafstrømning, og supplere med ny viden. Det handler om, at vi har brug for det bedst mulige beslutningsgrundlag, når vi implementerer renseløsninger i vores klimatilpasningsprojekter. Uanset om vi er miljømedarbejdere i en kommune, ansat i en forsyning, rådgiver eller producent af renseløsninger.

Kan vi tale om Best Available Technologies? Derfor var opmærksomheden stor, da forskningsprojekter, projekter om metodeudvikling og konkrete cases blev præsenteret. Er det for eksempel muligt at tale om Best Available Technologies (BAT) i forbindelse med regnafstrømning? Ulrik Hindsberger udtrykte et ønske om, at vi fandt en vej gennem at komme fra de mange spændende demonstrationsprojekter til BAT.

Analysemetoder og sporing af uønskede stoffer Der findes en lang række analysemetoder, når vi skal spore de uønskede stoffer eller eftervise, om renseenheder fungerer optimalt. Et aktuelt emne er mikroplast. Vi oplever, at der er udfordringer i forbindelse med at analysere prøver for mikroplast – herunder det, der stammer fra bildæk. Et nyt partnerskab for mikroplast vil udover at arbejde med analysemetoder også undersøge miljøeffekter af mikroplast for vandmiljø og mennesker.

Ét er, at vi kan påvise stofferne i vores prøver, noget andet er, at vi også skal rense og påvise renseeffekten af vores indsats. Det blev blandt andet nævnt, at vi lader til at være gået i stå, når det gælder rensebede. De breder sig ud over det ganske land i nogenlunde samme design. Kan vi ikke gøre det bedre og videreudvikle designet til at kunne mere?

Mod til handling Der var ingen tvivl om, at deltagerne på stormødet var meget optaget af dagens emne. Nogle gav udtryk for, at vi havde lang vej at gå endnu, for eksempel med hensyn til mikroplast. Andre var tilfredse med at høre om den forskning og de målemetoder, der var blevet præsenteret. Til gengæld havde de et stort behov for handling. Hvornår ved vi nok?

Så dagens store spørgsmål er måske, om vi nogle gange stopper os selv i at handle på baggrund af den eksisterende viden, fordi vi gerne vil være klogere. Måske kan den usikkerhed gøre det vanskeligt at etablere beslutningsgrundlag, der er foreståelige for dem, der skal tage de nødvendige beslutninger.