name

Hverdagslivets klimapraksis

Blog 15 - 22. februar 2018


Skribent:
Finn Kjær Jensen, adm. direktør, Gemeinschafts

Fra at være beliggende i vores opmærksomheds yderkvarterer har klimaet de senere år fået social fylde, dvs. er blevet et anliggende, vi taler om, og som de fleste borgere skal forholde sig til, på den ene eller den anden måde.
I forbindelse med udviklingen af samvejr.dk, en digital platform for borgerinddragelse i klimaprojekter, har Gemeinschaft besøgt kommuner, forsyninger, rådgivere, men ikke mindst borgere rundtomkring i landet. Vi har besøgt parker, pladser og parceller og hørt på børnefamiliers, unges og ældres egne historier om regnvand og skybrud. Vi har lyttet til deres opfattelser af, hvordan regnvand, vejr og klima hænger sammen. Vi har hørt på deres forventninger og ønsker til mulige løsninger, og vi har lagt øre til deres bekymringer, beklagelser og dårlige samvittighed over den nuværende situation og deres tristhed over tabet af uerstattelige værdier. Men vi har også mødt masser af indsigt, idérigdom og initiativ – borgere og lokalsamfund med stor viden om deres lokalområde, fulde af forslag til innovative, Georg Gearløs-agtige løsninger og med skovl i hånd.

Borgernes værdifulde indsigt Vi har formidlet disse møder mellem mennesker og massive regnmængder i ”Klimakampen – etnografiske noter fra den danske klimatilpasning”. Håbet er, at disse konkrete hverdagsskildringer kan bidrage til at skabe en større indsigt hos kommuner, forsyninger, rådgivere og producenter i, hvordan såkaldt almindelige mennesker tænker og handler i forhold regnvand. En indsigt, der kan bruges til ikke blot at skabe mere lokalt tilpassede og socialt bæredygtige løsninger, men så sandelig også til at skabe nye og smartere løsninger. Borgerinddragelse handler nemlig om langt mere end borgerromantik eller legitimitetsskabende borgermøder med masser af gule post-it.
Borgerinddragelse i forhold til klimatilpasning handler om at søge viden om, hvad folk faktisk tænker og ofte allerede gør. Skal borgerne inddrages i arbejdet med klimatilpasning – og det er vel svært at forestille sig andet? – er en sådan viden afgørende, navnlig hvis man ønsker både mere innovative og socialt bæredygtige løsninger. Borgerne sidder ikke på deres hænder og venter. I de fleste tilfælde har borgerne allerede udviklet for dem meningsfulde og lokale praksisser for at sikre deres egen matrikel mod regnvand.

Nøglen til klimatilpasning? Så måske ligger nøglen til en bæredygtig og innovativ klimatilpasning ikke så meget i at tro, at man skal aktivere borgerne til at foretage nødvendige ændringer for at sikre deres ejendom og værdier mod skybrud og kraftig regn, men mere i at undersøge, hvad borgere (og erhvervsdrivende) faktisk allerede gørfor at sikre deres ejendom og så koble denne viden med big data og nye teknologiske muligheder, som kommuner, forsyninger, rådgivere og producenter repræsenterer