name

Blog 12 - Det slutter ikke ved et godt LAR-anlæg

Blog 12 - 21. december 2017


Skribenter:
Kristoffer Sindby-Larsen, Klimasektionen, Rørcentret, Teknologisk Institut og Ivar Rosendal, KLIKOVAND

Hvorfor skriver vi nu det? Det gør vi, for selv de bedste LAR-anlæg, uanset om de kommunale eller private, kan miste deres tiltænkte funktion eller få skader. Hvordan undgår vi det, hvordan inddrager vi driften og hvem har ansvaret, hvis skaden sker?

Få driften med fra starten
Det er til stor gavn for et projekt, når interessenter engagerer sig, men projektejer skal have for øje, at særlige ønsker kan have konsekvenser ikke kun for løsningen, men også for driften. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi bliver bedre til at afstemme forventninger med borgere/brugere/ejere og driftsfolk, så vi sikrer, at anlægget kommer til at virke efter hensigten.

Vi har efterhånden erfaret, at driftsfolk får en kæmpe opgave at løfte, når anlægget er etableret. Anlæggets fysiske udformning kan gøre det vanskeligt eller dyrt at drive, og den nødvendige viden om anlæg, funktion og drift bliver heller ikke altid overleveret i rette form.

Desværre ser vi, at driften ofte er en overset størrelse, for vi er jo glade for at få etableret anlægget til tiden og inden for budget og vi har mange flotte billeder inde i hovedet fra skitserne i projektmaterialet. At det tager 2-3 gode vækstår før anlægget begynder at ligne, er en vigtig pointe. Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, men hvis driftsfolkene ikke har været med fra start og har fået den tilstrækkelige indsigt i anlæggets drift, kan det meget vel begynde at gå skævt eller måske ovenikøbet helt galt.

Hvilket driftsbudget har penge til behov, der ikke er indregnet?
Ingen, er det korte svar. Vi ved, at det koster penge, når vi starter på drift af LAR. For eksempel kan vi se, at boligselskaberne har behov for en vurdering af driftsudgifter i god tid, så deres budgetter kan indstilles til det nye. Driftsfolkene kan komme et stykke af vejen ved at ombygge det udstyr, de allerede har eller ved selv at opfinde udstyr, men de skal regne med indkøb af nye maskiner og udstyr både til pleje af de grønne områder og eventuel glatførebekæmpelse med alternativer til vejsalt. Det kræver vedtagelse at ændre budgettet.

Der er som regel heller ikke penge til det uforudsete. Hvordan kan vi forberede os på, at der for eksempel kommer tre 10-årshændelser ugen efter vi har etableret et nyt flot LAR-anlæg? Vi kan ikke forberede os fuldstændigt på det uforudsete, men vi kan komme langt ved at have en plan med tydelig rollefordeling og et øremærket budget.

Hvem har ansvaret for det, der ikke virker?
Begrebet meldepligt blev introduceret i Branchestandarden ”Kvalitetsbeskrivelser for Drift af Grønne Områder, 2015”, og betyder, at en driftsorganisation har pligt til at være årvågen og benytte sig af de øjne, der er ude i området i forvejen til at holde øje med anlæggets funktion opretholdes. I forbindelse med den daglige drift af LAR-anlæg kan det være tilstoppede riste eller render, om vandet løber uønskede steder hen, visnede planter eller andet. Vi mener, at det er fornuftigt at bruge eksempelvis begrebet meldepligt til på forhånd at afklare, hvem der har ansvaret for hvad i driftsfasen. Vigtigt er det dog, at eventuel dokumentation for, at meldepligt er udført skal være på et niveau, der ikke medfører en administrativ byrde.

Skal vi have større fokus på kompetencer?
For at bidrage i planlægningsfasen som driftsperson skal man omsætte det, der præsenteres helt i begyndelsen af et projekt til betydning for den praktiske drift, når projektet er afsluttet. Man skal vigtigst af alt holde fast i, at det er vigtigt at bidrage med og holde fast i sin faglighed, men også kunne se ud over sit eget og finde gode løsninger der favner på tværs.

Når det kommer til den praktiske drift af LAR, findes der ikke en branchestandard for omfang og hyppighed, budget og grønne fingre. Det er stedsspecifikt, hvad der kræves af pleje, så som driftsfolk, får man mulighed for at forvalte et ansvar på den måde, der giver bedst mening. Der sker ikke noget ved at gøre tingene på sin egen måde, men det kræver, at man har viden til det. Om det så er kurser i havedyrkning eller sidemandsoplæring med gartner, der skal til, kan variere, men helt sikkert er det, at det ikke er gjort med manualer og projektbeskrivelser.

Input til det perfekte scenarie: Fremtidens LAR-anlæg bliver til
Fortæl, at anlægget ikke bliver lige så flot som på billederne lige med det samme. Det er realistisk, at der går minimum 2-3 vækstsæsoner, før anlægget er kørt ind og indtil da, er det lige så brunt som grønt.

Inddrag driften i planlægningsfasen og ved relevante ændringer. Er du i tvivl om du skal inddrage, så inddrag og vær konkret. De mennesker, der normalt er i området, er dem, der kender det bedst. De ved, hvor der er sumpet, hvor stejl en skråning de kan gå på, når der skal klippes hæk m.v.

Gennemgå med driften hvilke væsentlige funktioner, der skal opretholdes for hver type LAR-element og hvilke dele af anlægget driftsfolkene selv kan udvikle på.

Sammen med driften skal vi vurdere fra start om vi har maskinparken klar til LAR. Kan vi drifte skråninger, langt græs, kort græs, osv., eller skal vi sætte penge af til nyt.

Ansvar for anlæggets funktion skal allerede i planlægningsfasen fordeles mellem driftsfolk/bygherre og entreprenør og have sit eget punkt i tilbudslisten.

 Indholdet i blogindlægget er blandt andet inspireret af erfaringsudvekslingsmøder afholdt 22. august og 23. november 2017 af Teknologisk Institut og KLIKOVAND.

Arrangementerne er en del af Teknologisk Instituts kommende anvisning for LAR-anlæg og en del af KLIKOVANDs arbejde med at optimere planlægning af drift af LAR-anlæg og øget erfaringsudveksling om praktisk drift af LAR-anlæg.