name

Gå-hjem-møde i Klimatilpasning Kokkedal den 5. oktober 2017

Kom med ud og besøg et af Danmarks største færdigbyggede klimatilpasningsprojekter, oplev de 40 delprojekter, mød forskerne, som følger projekter, og bliv inspireret af en vifte af nytænkende løsninger, som kombinerer regnvandshåndtering med nye byrum og natur.


Klimatilpasning Kokkedal, som er et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter, indvies dette efterår. Den 5.oktober besøger vi det 145 mio. kr. store projekt, som markant har ændret den nordsjællandske forstads byrum og natur. Gennem 40 mindre og større delprojekter er bydelens vandsystem blevet gennemgribende forandret, og bydelen har fået en række nye og renoverede byrum, der både kan rummer regnvand og indbyder til nye former for byliv og bevægelse.

Klimatilpasning Kokkedal følges af 3 forskergrupper, og vi skal på dagen møde den vandtekniske forskergruppe, som ledes af professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet samt projektchef Jørgen Dreyer, der står i spidsen for realiseringen af det store projekt, der etableres i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune, Fredensborg Forsyning, Landsbyggefonden, Boligselskabet 3B, AB Hørsholm Kokkedal, Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Statens Kunstfond.

Program
14.30-14.45: Velkomst og introduktion til Klimatilpasning Kokkedal v. projektchef Jørgen Dreyer, Fredensborg Kommune

14.45-15.15: Hvad kendetegner de nye tiltag i Kokkedal? Hvordan håndteres regnen, og hvad kan vi lære af det? V. professor Marina Bergen Jensen og lektor Ole Fryd, Københavns Universitet, KU

15.15-16.30: Rundvisning i projektområdet v. Marina Bergen Jensen, Ole Fryd og Jørgen Dreyer

16.30-17.00: Diskussion

Tilmelding skal ske via nedenstående link.