name

Klimatilpasning ved hjælp af grønne teknologier

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab har nu fået godt fat, og overalt skyder projekter med regnbede, filterjord og permeable belægninger frem.

 


Københavns Universitet tilbyder i starten af 2016 et efteruddannelseskursus, der dels giver et overblik over de forskellige tekniske, miljø- og bymæssige aspekter omkring LAR, dels præsenterer og diskuterer de seneste forskningsresultater fra bl.a. innovationskonsortiet Byer i Vandbalance og det strategiske partnerskab Vand i Byer.

Kurset består af tre kursus-gange, inklusive en ekskursion til nogle af de mest spændende projekter i Danmark. Der er mulighed for at få sparring på eget projekt, hvad enten der er tale om et konkret design eller udvikling af et nyt forretningskoncept. Vi håber desuden at være klar med en lærebog på området.

Undervejs suppleres med gæsteforelæsere. Det hele foregår på Skovskolen i Nødebo ved Fredensborg, hvor forplejningen er i top og omgivelserne giver ro til at lære nyt. 

 

Der er yderligere information at finde her.