name

Vand i Byer cykeltur i Sillebro Ådal!

Kom med på cykeltur gennem Danmarks største naturgenopretnings- og klimatilpasningsprojekt – Sillebro Ådal i Frederikssund. Turen finder sted tirsdag den 20. juni 2017 og starter klokken 14.00. Vi mødes på parkeringspladsen for Sillebro Ådal, indkørsel fra Ågade. 

Det ligger tæt på Frederikssund S-togs station. 


Turen starter med at vi cykler gennem å-dalen, hvor Troels Karlog fra Frederikssund Kommune vil fortælle om projektet. Ådalen stopper tæt på den nye bæredygtige bydel Vinge, som vi også slår et smut forbi. På vejen hjem kører vi forbi et andet klimatilpasningstiltag tæt på stationen.
Inden vi siger farvel og tak for denne gang, vil der være forfriskninger til alle. Vi forventer at være færdige klokken 17.00.

Har du brug for at leje en cykel kan du kontakte Fri Cykler, Frederikssund (Telefon: 4731 0407, info3600@fribikeshop.dk) og for et mindre beløb leje den til dagens arrangement. Inden vi mødes kan du smutte forbi og hente cyklen til turen.

Læs mere om projektet her.

Der er kun få parkeringspladser. Det kan være nemmere at finde en parkeringsplads et andet sted i byen f.eks. i Sillebroens shoppingcenter til venstre for stationen (nederst midt i billedet) eller over for parkeringspladsen ved Ågade, hvor SKAT ligger.

Har du spørgsmål til turen er du velkommen til at kontakte Berit Godskesen, berg@env.dtu.dk.