name

Stormøde om vandkvalitet den 16. november 2017

Tak for et godt stormøde torsdag den 16. november 2017 på Teknologisk Institut i Taastrup


Selvom kvaliteten af regnafstrømning har været på dagsordenen i mange år efterhånden, er området omkring vandkvalitet er stadig en stor udfordring når det kommer til implementering af klimatilpasningsløsninger.
Hvilke erfaringer har vi opnået? Hvor er vi i dag? Hvordan kommer vi videre med den viden vi har?
Det hørte du en masse om på stormødet den 16. november 2017. Hvor både cases, forskningsprojekter og erfaringer fra Norden vil være på programmet. Derudover også en workshop om filterjord, hvor I kan komme med jeres inputs!

Dagens program:

Programmet kan ses her 
Deltagerliste kan ses her
Artikel fra stormødet - Står vi i stampe, eller bevæger vi os ad den rette vej?

Velkomst
Hanne Kjær Jørgensen bød velkommen og fortalte om, at Vand i Byer er blevet forlænget med 6 måneder frem til 31. december 2018. Arbejdet med en ansøgning om en 2-årig forlængelse er gået i gang. Hun kom også ind på de mange interessante udviklingsprojekter, bobleprojekter og aktiviteter i Vand i Byer-regi.
Se mere her: v/Hanne Kjær Jørgensen, Daglig sekretariatsleder Vand i Byer

Præsentation af de tre vandkvalitetsprojekter
Karin Cederkvist fortalte om to projekter om vandkvalitet. Det første, IP10 – Regn med Kvalitet, som blev gennemført under Vand i Byer I, tog udgangspunkt i, at bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og innovativ klimatilpasning. Det andet – videreførelsen 2017-2018 – bygger videre på IP10 og ønsker at inddrage erfaringer fra projekter – afsluttede og igangværende, så vi deler vores viden og dermed kan opnå et bedre beslutningsgrundlag. Det er delt op i tre delprojekter:

  1. DTU arbejder med krav til regnbetinget udledning

  2. Københavns Universitet arbejder med filterjord version 2.0, og

  3. Teknologisk Institut koncentrerer sig om kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen.

Se mere her: v/Karin Cederkvist, Teknologisk Institut, Rørcentret

EU-funding
Birgitte Neergaard fra DTU fortalte om finansieringsmuligheder herunder EUs Horizon 2020-program for små og mellemstore virksomheder (smv), der skal gøre det lettere for virksomhederne at omsætte idéer til markedsparate kommercielle produkter.
Det nye i det program er, at det ikke er tematiseret som tidligere. Det vigtige er at virksomhederne demonstrerer deres potentiale.
Hun understregede også, at der specielt er to muligheder, der er interessante for Vand i Byers medlemmer: Horizon 2020 – smv-instrumentet – eller for konsortier: Klima, Miljø, Effektivt ressourceforbrug og Råstoffer, i daglig tale: Klimaprogrammet eller SC5.
Se mere her: v/Birgitte Neergaard, DTU

BAT og regnafstrømning?
Best Available Technology (BAT) set i sammenhæng med regnafstrømning er en svær størrelse. Ulrik Hindsberger talte i sit oplæg om, hvornår em teknologi kan kaldes BAT i forhold til rensning af regnafstrømning, hvordan demonstrationsanlæg kan dokumenteres, og hvilke danske og internationale godkendelsesordninger, der findes.
Han pointerede afslutningsvist at der er flere spændende demonstrationsprojekter i forhold til rensning af regnafstrømning med lovende teknologier, at vi skal have fundet en smidig vej til at komme fra demonstrationsprojekt til BAT, og at Vand i Byer kan forhåbentlig hjælpe med det arbejde i det vandkvalitetsprojekt, som kører det kommende 1-1½ år (se Karin Cederkvists præsentation ovenfor).
Se mere her: v/Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Behovet for dokumentation inklusiv egen cocktail
Marina Bergen Jensen talte om udfordringen i at bestemme og dokumentere, hvor forurenet det vand, vi vil håndtere, er, og hvor rent vi kan forvente, at det bliver efter rensning. Hun stillede også spørgsmålet: Hvordan kan vi kontrollere kvaliteten af regnafstrømningen?
Marina tog udgangspunkt i, at forureningen, som vi ønsker at måle, bygges op i perioder uden regn, og når det regner, skylles byen så mere eller mindre ren. Så afhængigt af tørvejrsperiodens længde, regnens intensitet, årstiden og meget mere kan forureningen fra det samme opland variere betydeligt. Hun præsenterede en oversigt over forureningskilder og stoffer, der kan forurene vores grundvand med vandafstrømning fra tagflader og befæstede arealer. Et meget komplekst billede, hvoraf flere er på Miljøstyrelsens liste over prioriterede stoffer.
Oplægget sluttede med en præsentation af en cocktail, der er blevet til i forsøget på at udvikle en test til at dokumentere renseløsninger, der kan bruges i felten, og være uafhængig af nedbør. Cocktailen har et konservativt sporstof – en tracer – der er vigtig for at fastslå, at cocktailen er kommet igennem renseenheden. Der er gennemført flere test på forskellige typer renseenheder: Vejbed med filterjord, dobbeltporøst filter, permeable befæstelser. Foreløbige resultater viser, at cocktailen fungerer godt, og at den konservative tracer er nødvendig for at dokumentere renseeffekten.
Se mere her: v/Marina B. Jensen, KU

Mikroplastik i urbant vand
Kristina Borg Olesen talte om, hvorfor mikroplast er et problem. Hun opsummerede, at plastik, som frigives til miljøet, kan tage mange hundrede år, før det endeligt nedbrydes. Mikroplastik er fundet i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde og kan have effekter på organismer i miljøet. Derudover kan mikroplastik fungere som vektor for andre miljøfremmede stoffer.
Kristina redegjorde for forsøgsmetoder og en række gennemførte forsøg, der bestemmer mængden af mikroplast i en given kontekst. Hendes sammenfatning af forsøgene var, at

  • vi kan måle/ kvantificere mikroplast fra miljøprøver

  • det plastik vi finder mest af er polypropylen (PP) og polyethylen (PE)

  • mikroplastpartiklerne bliver i høj grad tilbageholdt i både renseanlægget og i våde regnvandsbassiner

  • der ser ud til at være stor variation i mikroplastkoncentrationen

  • vi har brug for mere tilsyn af renseenheder

Se mere hér: v/Kristina B. Olesen, Aalborg Universitet

Partiklers indflydelse på vandkvalitet
Katrine Nielsen talte om partiklers indflydelse på vandkvaliteten med fokus på koncentration, antal og størrelsesfordeling af partikler, hvordan de kan måles, om polyaromatiske hydrocarboner (PAHer) og metaller binder til forskellige partikelfraktioner, om PAH og metalkoncentrationerne overstiger de eksisterende miljøkvalitetskrav, og om partikler har indflydelse på regnvandskvaliteten.
Hendes budskab til tilhørerne var, at brugen af de to teknologier (Dynamic light scattering (DLS) og Coulter Counter (CC)) giver mulighed for en mere præcis beskrivelse af partiklernes størrelsesfordeling i størrelsesorden 0,001–55 μm. Resultaterne viser at 95% af de målte partikler er < 10 μm i diameter. Testene viste også, at metaller og PAHer findes associeret med både de store og de små partikler. De målte koncentrationer af PAHer og metaller i udløbsprøver er højere end de tilladte miljøkvalitetskrav. Partikler har en indflydelse på regnvandskvaliteten og kan fungere som vektorer for PAHerne og metallerne i regnvandssystemer.
Se mere her:
v/Katrine Nielsen, DTU

Bobleprojekt - Kunstgræsbaner
Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Kommune har gennemført et bobleprojekt i Vand i Byer med titlen Pilottest af metoder til udvaskning af miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbaner. Der er i øjeblikket registreret 327 kunstgræsbaner i Danmark, og formålet var at gennemføre repræsentativ prøvetagning af drænvand fra to kunstgræsbaner, og pilotteste metoder til udvaskning fra banematerialer i laboratorieskala.
Bente Marcussen præsenterede projektet og sammenfattede blandt andet resultaterne på følgende måde:

  • Kolonneforsøg til test af materialer er det en relativ hurtig metode, der kan standardiseres. Fordelen er, at man foretager en sammenligning af materialer under standardforhold. Der tages dog ikke højde for slid, temperaturudsving, UV, ozon og forvitring, der kan have indflydelse på udvaskningen.

  • Prøvetagening på baner kræver flowmåler og automatisk prøvetagning. Det tager lang tid, og det er svært at sammenligne baner. Effekten af slid og forvitring er inkluderet.

Læs mere hér:v/Bente Marcussen, EAA

AquaGlobe - Water innovation lab, vandets vej
AquaGlobe har hjemme hos Skanderborg Forsyningsvirksomhed og er etableret sammen med kamstrup, Grundfos og AVK. Trine Balskilde Stoltenborg fortalte om de srategiske indsatser, Skanderborg Forsyningsvirksomhed arbejder med, hvor målet er at blive landets mest moderne vandselskab.
AquaGlobe er stedet, hvor partnerskabet indgås, og teknologier testes og demonstreres for kunderne for salg og eksport.
Se mere hér: v/Trine Balskilde Stoltenborg, Skanderborg Forsyning

Erfaringer med decentrale renseteknologier
Mathias Lassen Nørlem tog udgangspunkt i Retningsliner fra Vandplanerne i sin indledning om vandmængder versus stofmængder. Han gennemgik forskellige løsninger såsom separatkloakering, grøn rensning, lokal rensning, on-line styring og varsling samt grå infrastruktur.
Mathias’ opsummering lagde vægt på, at det var vigtigt at være opmærksom på

  • recipienttype og oplandskarakteristika

  • hvor meget fortynding man kan forvente

  • det eksisterende bassinvolumen/magasineringskapacitet i ledningsnettet

  • afløbssystemet nuværende design

  • de øvrige overløb i systemet

  • indsivning / uvedkommende vand

  • separat- eller fællessystem.

Til slut slog han fast, at den optimale løsning, afhænger af de lokale forhold.
Se mere hér: v/Mathias Lassen Nørlem, Krüger A/S

Intro til workshop om filterjord
Helle Marcussen introducerede formålet med udviklingsprojektet Filterjord version 2, som Karin Cederkvist havde introduceret om formiddagen.
Projektet har to delmål: 1. At gøre status for filterjord. Herunder se på, hvad filterjord er, hvad kan det og hvad er begrænsningerne? Derudover at komme med anbefalinger for nye anlæg. 2. Forbedring af filterjordssammensætning gennem laboratorieforsøg.
Formålet med den første workshop – individuelle besvarelser – var at høste deltagernes viden om eksisterende anlæg, erfaringer, styrker, svagheder, barrierer og behov.
Den anden workshop tog udgangspunkt i spørgsmålet: Kan filterjord forbedres? Deltagerne blev bedt om at komme med forslag til, hvordan filterjordsanlæg kan forbedres med hensyn til: Filterjord, design, hydraulik og andre behov de måtte se for optimeringer.
Se mere her: Intro 1 til workshop om filterjord
                    Intro 2 til workshop v/Helle Marcussen, KU