name

Opsamling på stormøde den 6. juni 2018 i Aarhus

Klimatilpasning – invitation til at redesigne byen
- vi skal have flere faggrupper med


Hvordan kan vi blive bedre til at tale med andre og få dem med i et samarbejde om klimatilpasningsprojekterne? Hør fire bud på, hvordan du kan invitere en vejchef, dine politikere eller en skoleleder ind i et samarbejde. Hør hvad de siger i videoerne til højre. 

Se dagens program her

Kort om præsentionerne

Muligheder for at søge funding gennem H2020
v/ Birgitte Neergaard, DTU
Birgitte gennemgik muligheder for funding med fokus på, hvor og hvornår Vand i Byers medlemmer kan søge midler. Hun understregede, at de virksomheder, der har søgt og fået midler, fremhæver, at de i første omgang søgte for at få tilskud, dernæst for at opnå resultater med deres projekt og i sidste ende for at få udvidet deres netværk. Efter afsluttet projekt er den værdi, de har fået ud af at være med, i prioriteret rækkefølge: Netværk, projektresultater og midler! 

Velkomst
v/Birgitte Hoffmann, AAU
Birgitte Hoffmann indledte dagen med at præsentere os for dagens formål og program og stillede dagens overordnede spørgsmålet: Hvordan kan klimatilpasning styrke vores samfundsudvikling på tværs af by og land? Se oplægget her

Traditionelle og nye sundhedsproblematikker
v/Jes Clauson-Kaas, HOFOR
Vi er glade for vand. Også synligt i vores løsninger. Men er der noget, vi skal passe på? Se Jes’ præsentation hér, og bliv lidt klogere.

Visioner om vores vej
v/Mille Wilken Bengtsson, Grundejerforeningen Godthåb
Vil grundejere overhovedet noget fælles og hvis ja, hvad kunne det så være? Se et bud på, hvordan en grundejerforening kan arbejde værdibaseret med deres vej.

Healthy Streets for London
v/ Signe Boelsmand, AAU
Der sker en spændende udvikling I London, og det har støtte af Londons borgmester. Se Signes inspirerende præsentation hér.

Byrum for alle
v/Lene Søgaard, Aarhus Kommune
Hvem designer vi vores projekter for og med? Aarhus’ sundhedsindsats går nye veje. Se Lenes præsentation hér.

Lokale og anlægsfonden –  Aktivitet i byrum
v/ Ola Mattsson, Lokale og anlægsfonden
Ola præsenterede spændende pointer om skridtet fra mono- til multifunktionelle anlæg, økonomien i traditionelle versus blå-grønne løsninger og  betydningen af at synliggøreprojekterne og deres værdi. Se hans præsentation hér.

Udeskoler
v/ Niels Ejby -Ernst,VIA
Folkeskolen arbejder systematisk med at åbne skolerne, og udeskoler er tydeligvis rigtig gode for vores børn og deres læring. Hvad kan vi bruge i klimatilpasningen? Få inspiration fra Niels og se hans præsentation hér.

Visioner for klimatilpasning i Åbyhøj
v/Anne Lausten, Aarhus Vand og Joy Alrø Steen, Aarhus Kommune
En kort introduktion til et område, der skal klimatilpasses i den nærmeste fremtid. Oplægget dannede udgangspunkt for workshoppen om sunde veje. Se Anne og Joys præsentation hér.

Synliggørelse af værdier i klimatilpasning
v/ Birgitte Hoffmann, AAU
Det kræver nye værktøjer, hvis vi vil synliggøre og dokumentere værdier i klimatilpasning på overfladen. 

Tværfagligt samarbejde om klimatilpasning
v/Anne Lausten, Aarhus Vand og Joy Alrø Steen, Aarhus Kommune
Relationsarbejde er vigtigt. For hvis vi vil have, andre forvaltninger skal interessere sig for os, kræver det, vi interesserer os for dem. Sådan klart kan det siges. Se hele præsentationen hér.

Erfaringer med værdiskabelse
v/Lotte Kunstmann, Viborg Kommune, Sønæs
Lottes erfaringer stammer fra et komplekst og banebrydende projekt, der endte rigtig godt. Se mere om hendes erfaringer hér.

Plask 2, værktøj til værdiskabelse
v/ Camilla Damgaard, NIRAS
Plask 2 er en videreudvikling af det oprindelige værktøj, Plask. Udviklingen er sket i forbindelse med projektet Regn & Byer. Camilla præsenterede fordele og ulemper ved en økonomisk værdisættelse og pegede på, at der også er andre måder at gøre det på. I Plads 2 er der opstillet i alt 14 parametre, som klimatilpasningsprojekter kan værdisættes i forhold til. Se Camillas præsentation hér.

Undersøgelse af værdier i klimaprojekter
v/Julie Skrydstrup, DTU
Julie indsamler en række faglige perspektiver om merværdi med henblik på at udvikle en samlet model for økonomisk værdisætning. Hun har efter sit PhD-projekts første år indsamlet en række værdier og kategoriseret disse. Se Julies præsentation om de første faser i en spændende undersøgelse hér.