name

Stormøde 19. september 2017 - Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod

Tak for et godt stormøde den 19. september 2017 på Teknologisk Institut i Aarhus.


Stormødet handlede om formiddagen om Beredskab og om eftermiddagen om Kystsikring, havvandsstigninger og stormflod.

Vand fra alle sider
Vand i Byer har udvidet sit arbejdsområde til at at omfatte stormflod og kystsikring. Stormødet var derfor en præsentation af viden og erfaringer fra området og nuværende projekter i Vand i Byer, og en afdækning af, hvilke ønsker, der er til Vand i Byers arbejde med kystsikring, havvandsstigninger og stormflod. Dagens gennemgående pointe var, at stormflods- og kystsikring kræver, at vi tænker i helheder både med hensyn til planlægning, samarbejde og løsninger. Der findes ikke et teknisk fix, der løser alt.

Mikkel Suell Henrique fra Realdania understregede, at havvand er virkelig velorganiseret, når det kommer. Det betyder også, at vi skal være velorganiserede, når vi møder det både i vores sikring og i vores beredskab. Martin Jebens fra Kystdirektoratet fastslog, at vi desværre handler mod bedre viden, når vi bliver ved med at arbejde fragmentarisk for at sikre vores kyster.

Mange interessenter Klimatilpasning involverer mange interessenter, og beredskab og kystsikring er ingen undtagelse. Der er brug for, at vi arbejder tæt sammen med alle interessenter, ikke mindst borgerne, der spiller en stor rolle i kystsikringen via kystlag og andre organiseringer. Bevidstheden skal øges, så alle får mere viden om, hvad det er, vi står overfor. Det gælder både på den korte bane i en akut situation med stormflod, og på den længere bane, når vi skal planlægge vores tilpasning og sikring.

Et væsentligt spørgsmål, der dukkede op flere gange i løbet af dagen, var: Hvordan vi får en anden meget væsentlig gruppe af interessenter, nemlig beslutningstagere, til at se i helheder og agere ud fra dette?

Projekter, viden og fremtiden Realdania har i en række projekter sat fokus på havvand og klimatilpasning. Projekterne har genereret omfattende viden og erfaringer, der kan være med til at skabe beslutningsgrundlag i det videre arbejde. Overordnet set er der også kommet en række pointer ud af dem. De kan opsummeres som: Tænk proaktivt og skab fleksible løsninger. Husk at stræbe efter merværdi og helhed og tag højde for, at byerne om 100 år ikke er de samme som i dag. Altså skal de løsninger, vi udarbejder i dag, ikke spænde ben for fremtidige behov for løsninger. Igen understreges pointen om, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder på tværs og deler vores viden.

På et nyligt afviklet symposium ønskede de at afdække, hvordan byerne kan understøttes i hensigtsmæssig tilpasning til stormflod og stigende havvand på kort og på langt sigt? Tilgangen var at fastslå, hvad ved vi, hvad ved vi ikke, og hvad skal vi arbejde videre med indenfor vejr og vand, by, fysiske løsninger samt organisering og finansiering? Det viste sig ikke overraskende, at der er meget at arbejde videre med.

Konklusionen på stormødet er, at vi – det vil sige aktørerne indenfor kystsikring, beredskab og klimatilpasning – har masser at tage fat på. Stormødet gav også Vand i Byer et godt indblik i, hvordan vi som netværk kan arbejde videre med kystsikring, havvandsstigninger og stormflod.

Derudover viste stormødet, at der er mange aktører, der allerede er godt i gang med at arbejde. Vi har derfor et behov for at skabe en overordnet koordinering af, hvad der sker på området. Det er den bedste måde at sikre, at vi kan bygge videre på viden, og at vi ikke spilder ressourcer og gode erfaringer. Den opgave vil Vand i Byer gerne være med til at løfte som landsdækkende netværk.


Dagens program:

Programmet kan ses her
Deltagerlisten kan ses her

Velkomst                                        
v/ Ulrik Hindsberger, projektleder Vand i Byer

Beredskabsprojektet i Vand i Byer – status og perspektiver
Ulrik fortalte, at projektet er blevet til, fordi en del kommuner skal have opdateret deres beredskabsplaner i forhold til skybrud, stormflod og/eller håndtering af oversvømmelser fra vandløb. Flere skal også i gang med indsatsplaner og action cards for deres sorte punkter. Dertil kommer, at det kommunale beredskab har fået ny organisation pr. 1/1-2016.

Du kan se Ulrik Hindsbergs præsentation her
Beredskabsprojekt i Vand i Byer
v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Beredskabsplanlægning i praksis
Jørgen talte om helhedsorienteret beredskabsplanlægning som grundlag for indsatser ved oversvømmelser. Hér handlede det om, at de permanente forebyggende foranstaltninger kan frigøre ressourcer til beredskabet, når der sker en hændelse.

Som eksempel nævnte han en samtidig hændelse med stormflod og store vandmængder i vandløb. For at forebygge problemer i de ttilfælde, kunne man etablere sidehænglsede højvandslukker, i stedet for at beredskabet skulle smide sække i åen. Det kunne også være, forebyggede ved at pumpe fra vandløb over højvandslukke /sluse ved stormflod, i stedet for at beredskabet skulle etablere en midlertidig dæmning langs vandløbet.
Han fortalte også om, hvordan forebyggelse og beredskab spillede sammen i risikoledelsen, hvordan projektet så på kerneopgaverne før, under og efter en indsats og på, hvem der var ansvarlig for hvad.

Til slut nævnte han en række eksempler fra Tønder, Århus og Solrød Kommuner.

Du kan se Jørgen Viums præsentation her
Beredskabsplanlægning i praksis
v/ Jørgen Vium, NIRAS

Den klimarobuste by og beredskabet
Birgitte begyndte sit oplæg med at definere, hvad den klimrobuste by egentlig er og hvor begrebet stammer fra. Vi har ordet fra det engelske Resilience, deroprindeligt handler om, hvordan systmer overkommer kriser. Det kan være biologiske systemer eller mennesket set som et psykologisk system. I dag har vi koblet adaptiv kapacitet på begrebet, så det også omfatter, hvordan vi kan udvikle os og komme styrket ud af trusler og kriser.

Det centrale spørsgsmål var, hvordan indgår beredskabet i forhold til en værdiskabende klimatilpasning, så det for eksempel beskytter liv, værdier og miljø. Projektet har en dynamisk tilgang, der ser på den værdiskabende udvikling, roller og relationer, læring og samarbejde. Det arbejder med organisering i et her og nu-perspektiv: Hvad gør vi?, og i et længere perspektiv: Hvor vil hen? Hvad er vores visioner og mål?

Oplægget satte fokus på borgerne som en ressource i beredskabssituationen, og hvor vigtigt det er, at opbygge en relation til dem, der blandt andet sidder inde med stort lokalkendskab.

Du kan se Birgitte Hoffmanns præsentation her
Den klimarobuste by og beredskabet
v/ Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet Kbh

Eksempler på byggeri i udsatte områder
Inge slog fast, at bygningreglementet ikke nævner klimasikring med ét eneste ord. Derefter gik hun videre med eksempler på byggerier fra Esbjerg og Vejle, hvor sikring af byggerierne var tænkt ind fra begyndelsen – dog ikke altid med lige stort held. Hun pointerede, at det også er vigtigt at sikre byggepladserne mod stærk vind, højvande og regn, og give den rette instruktion og uddannelse til de ansatte, der skal drifte bygningerne – herunder højtvandslukker.

Se Inge Faldagers præsentation hér
Eksempler på byggeri i udsatte områder

v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Opsamling – Vand i Byers videre arbejde med beredskab 

Introduktion til eftermiddagens program om klimatilpasning i forhold til havvand
v/ Kristoffer Ulbak, Teknologisk Institut, Rørcentret

Sammenfatning af danske udfordringer fra Realdania Symposium

Mikkel fra Realdania afløste Mikkel Smith fra Smith. Han fortalte om de 30 eksperter, der havde brugt to dage på at undersøge, hvordan kan byerne kan understøttes i hensigtsmæssig tilpasning til stormflod og stigende havvand på kort og langt sigt.

Tilgangen var at fastslå, hvad ved vi, hvad ved vi ikke, og hvad skal vi arbejde videre med indenfor vejr og vand, by, fysiske løsninger samt organisering og finansiering? Det viste sig ikke overraskende, at der er meget at arbejde videre med.

Se Mikkel Suell Henriques’ præsentation hér
Dialog og havvandsstigninger
v/ Mikkel Suell Henriques, Realdania

RealDanias arbejde med havvand og klimatilpasning
Mikkel fortalte kort om Realdanias historie, og hvorfor de arbejdede, som de gør.

Dernæst gik han over til at fortælle om Realdanias fokus på havvand og klimatilpasning. En lang række projekter har genereret omfattende viden og erfaringer, der kan være med til at skabe beslutningsgrundlag i det videre arbejde. Overordnet set er der også kommet en række principper ud af dem. De kan opsummeres som: Tænk proaktivt og skab fleksible løsninger. Husk at stræbe efter merværdi og helhed og tag højde for, at byerne om 100 år ikke er de samme som i dag. Altså skal de løsninger, vi udarbejder i dag, ikke spænde ben for fremtidige behov for løsninger. Igen understreges pointen om, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder på tværs og deler vores viden.

Se Mikkel Suell Henriques’ præsentation hér
RealDanias interesse i havvand
v/ Mikkel Suell Henriques, Realdania

Kystdirektoratets rolle og deres arbejde med oversvømmelsesrisiko
Martin fortalte om Kystdirektoratets rolle og mål om at nedsætte risikoen for mennesker og samfundet som helhed. Han understregede, at der er behov for at implementere en række tiltag, da vi har en mangel på koordinering og planlægning blandt involverede partnere indenfor flood risk management i Danmark. Dertil kommer at Frameworks og planer kan ikke stå alene. De skal kædes sammen. Vi har også behov for at definere acceptable risici.

Derudover gennemgik han processen for EUs oversvømmelsesdirektiv og præsenterede Kystdirektoratet og Miljøstyrelsens nye rejsehold. Rejseholdet har særligt fokus på at understøtte helhedsløsninger, som beskytter mod erosion og oversvømmelse fra alle kilder, arbejder for at styrke tværkommunalt samarbejde og har en vejledende karakter.

Se Martin Jebels præsentation hér
Kystdirektoratets rolle og arbejde med oversvømmelsesrisiko
v/ Martin Jebens, Kystdirektoratet

Værktøj til beredskab og planlægning af kystsikring
Signe forklarede, hvordan SCALGO Live fungerer og fortalte om konkrete tilfælde, hvor det var blevet brugt – blandt andet under stormfloden 4. januar 2017 i Sønderborg, Køge og på Stevns.

Se Signe Barnes’ præsentation hér
Værktøj til beredskab og planlægning af kystsikring
v/ Signe Barnes, SCALGO

Byens udfordringer med oversvømmelser – Udredningsrapport for Realdania
I tråd med Mikkel Suell Henriques præsentation af Realdanias arbejde, fortalte Jeppe om udredningsrapporten, som Cowi har udarbejdet for dem. Formålet med rapporten har været at forbedre vidensgrundlaget for betydning af stormflod og havvandsstigning, at have fokus på byer, at vurdere den samlede samfundsøkonomisk risiko og kortlægge typologier og se på, om der er der noget der skiller sig ud?
Rapporten ser blandt andet på, hvilke konsekvenser udviklingen i vandstandsstigninger har med hensyn til skadesomkostninger frem til år 2100 for 0,5 meter, 0,7 meter og 1,1 meter. Den ser også på, om stormflod eller vandstandsstigninger har størst betydning, og hvor de forventede skader er størst.

Se Jeppe Sikker Jensens præsentation hér
Byens udfordringer med oversvømmelser - Udredningsrapport for Realdania
v/ Jeppe Sikker Jensen, COWI

Indsigter fra havvandsudredningen
Marianne tog udgangspunkt i Rambølls rapporter om havvandsudredninger (2015) og om klimatilpasning i kystnære byer (2017). Sidstnævnte er en rapport udarbejdet for Realdania.

Begge rapporter er kommet med en række anbefalinger og ser på de udfordringer og barrierer, vi har for at gøre arbejdet bedst muligt i dag. Marianne opridsede de ønsker om ændringer og nye tiltag, de har mødt under deres arbejde med rapporterne.

Hun fremhævede forslag til ændret organisering og finansiering af arbejdet med klimatilpasning og kom med anbefalinger til styrkede beslutningsprocesser. Opbygning af kapaciteten hos de involverede organisationer og den strategiske planlægning af arbejdet pegede, som hos flere oplægsholder, igen på nødvendigheden i, at vi bliver bedre til at tænke helhedsorienteret og langsigtet.

Se Marianne Marcher Juuls præsentation hér
Indsigter fra havvandsudredningen
v/ Marianne Marcher Juul, Rambøll

Cases fra danske kommuner – kortlægning, løsninger og udfordringer
Tre veloplagte præsentationer fra tre kommuner med vand fra mange sider og visioner for fremtiden:
v/ Vejle, Ulla-Pia Geertsen
v/ Odense, Carsten Emil Jespersen
v/ Lemvig, Claus Borg

Vand i Byers kommende udviklingsprojekt om havvand og kystsikring
Ole fortalte om det kommende udviklingsprojekt, der løber fra efteråret 2017 til sommeren 2018. Det omfatter ca. ¾ årsværk og sker i et samarbejde mellem DTU og Gottlieb Paludan Architects, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Teknologisk Institut.

Formålet er at opsamle erfaringer om kystsikringsteknologier i Danmark, sætte mulighederne i relation til internationale erfaringer og vurdere bæredygtigheden og den landskabelige påvirkning af indgrebene.

De forventede resultater er et struktureret review af eksisterende og tidligere anvendte teknologier til kystsikring i Danmark, en diskussion af de anvendte teknologier set i lyset af internationale erfaringerog en vurdering af teknologiernes bæredygtighed, herunder de landskabs- og miljømæssige konsekvenser.

Ole benyttede lejligheden til at indhente gode eksempler på eksisterende fysiske og ikke-fysiske løsninger fra deltagerne med hensyn til erosion, stormflod og vandspejlsstigninger.

Se Ole Fryds præsentation hér
Muligheder for kystsikring i en dansk kontekst
v/ Ole Fryd, KU 

Funding gennem H2020
Birgitte fortalte om finansieringsmuligheder i forbindelse med EUs Horizon 2020-program for små og mellemstore virksomheder, der skal gøre det lettere for virksomhederne at omsætte idéer til markedsparate kommercielle produkter. Vejen fra tegnebræt til marked skal være kortere og mere simpel for europæiske virksomheder.

Hun gjorde også rede for, hvilke muligheder andre medlemmer af Vand i Byer har for at søge fonde til deres projekter, da der jo også var flere forskningsinstitutioner, kommuner og forsyninger til stede.

Hendes konklusion var, at der er mange kasser at søge i, at de fleste støtteinstrumenter skal søges i samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner og kommuner, og at virksomheder kan søge en del støtteinstrumenter alene eller med andre virksomheder. Videninstitutioner kan søge rene forskningsmidler alene eller sammen med andre vidensinstritutioner. En vigtig konklusion er også, at jo tættere på markedet et projekt er, jo mere medfinansiering kræver det.

Med hensyn til virksomheder understregede Birgitte, at det ser altid bedre ud på en ansøgning til programmet, hvis andre har støttet en virksomheds projekt lidt af vejen allerede. Derfor viste hun en liste over danske offentlige fundingmuligheder, der kunne være med til at bane vejen.

En anden vigtig pointe var, at det selvfølgelig kan være små og mellemstore virksomheder, der søger, men de kan sagtens have større virksomheder med i deres konsortie.

En tredje pointe var, at selvom en virksomhed får et afslag på en ansøgning, er arbejdet ikke tabt, for det kan bruges i en ansøgning til andre støtteordninger.

Se Birgitte Neergaards præsentation hér
Funding gennem H2020
v/ Birgitte Neergaard, Water DTU

Erfaringer fra Vand i Byers ekskursion til Tyskland og Holland

Workshop – Vand i Byers fremtidige rolle i forhold til havvand
Hvilke udfordringer ser vi indenfor havvandsstigninger og stormflod i Danmark? og hvilke tiltag skal Vand i Byer fremadrettet arbejde med?