name

Stormøde 11. maj 2017 - Bæredygtighed, vand og klimatilpasning

Tak for et godt stormøde torsdag d. 11. maj 2017 hos Phønix i Odense. 


Vand i Byers stormøde: Bæredygtighed, vand og klimatilpasning
Vand i Byer holdt stormøde om bæredygtighed, vand og klima torsdag den 11. maj i Odense.

Programmets to første oplæg bevægede sig fra FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling til Danmarks rolle i at opfylde målene og samtidigt klimatilpasse Danmark. De kom fra Steen Hildebrandt, professor på Aarhus Universitet, og Jarl Krausing, international chef i tænketanken CONCITO, og er beskrevet i artiklen nedenfor.

Klimatilpasningsløsninger fra flere vinkler
Dernæst bevægede emnerne sig tættere på selve løsningerne lige fra værdisætning af deres merværdier til deres bæredygtighed. Der blev også sat fokus på bæredygtig indvinding af grundvand og værdisætning af ferskvand, finansiering af små- og mellemstore virksomheder projekter gennem Horizon 2020, et konkret Vand i Byer-projekt om monitorering, first flush og hverdagsregn i testanlæg med filtermuld.

Dagens sluttede med en udflugt til Glisholm Sø for at se på et stort klimatilpasningsprojekt i nærheden af det kommende universitetshospital og et erhvervsområde. Kim Tolstrup Jensen fra VandCenter Syd præsenterede først projektet og guidede os senere rundt ved søen.

Du kan se Kim Tostrup Jensens præsentationer her: 

Intro til ekskursion til Glisholm Sø
v/ Kim Tolstrup Jensen, VandCenter Syd

Ekskursion til klimatilpasningsprojektet Glisholm Sø - en regnvandssø hvor teknik, natur og rekreative muligheder går hånd i hånd (http://www.odense.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/parker-natur-ogudeliv/natur/ny-soe-ved-glisholmvej)
v/ Kim Tolstrup Jensen, VandCenter Syd

Dagens program:

Programmet kan ses her
Deltagerliste kan ses her

Velkomst
v/ Berit Godskesen, DTU Miljø

Bæredygtig global udvikling, FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv
v/ Steen Hildebrandt, Professor Aarhus Universitet

Summeopgave - hils på din sidemakker og vend verdensmålene

Undersøgelse af kommunernes tilgange i klimatilpasningen
v/ Jarl Krausing, CONCITO

Værdisætning af merværdier
Jakob Rosenberg Nielsen, cheføkonom i Rambøll, talte om, hvordan man kan værdisætte de co-benefits, der kan følge med klimatilpasningsløsninger. Ud over de værdier, vi sikrer ved at klimatilpasse udpegede områder, kan vi opnå en lang række andre værdier såsom grønne områder, større sundhed og fritidsaktiviteter.

Overordnet set er der tale om to metoder:

  • Den ene tager udgangspunkt i hypotetiske markeder og er præferencebaseret, altså baseret på en værdi tillagt lokalt. Den kan ikke anvendes til at sammenligne fra et land til et andet.
  • Den anden tager udgangspunkt i en nyttefunktion og er afhængig af den sammenhæng, der er tale om. F.eks. en park eller en strand med blåt flag lige god vandkvalitet.

Du kan se Jakob Rosenberg Nielsens præsentation her:
Co-benefits ved klimatilpasningsløsninger
v/ Jakob Rosenberg Nielsen, Rambøll

Klimatilpasningsløsninger og bæregdygtighed
Sarah Brudler, DTU Miljø & VandCenter Syd, fortalte om hendes Erhvervs-PhD projekt, som går ud på at finde frem til, hvordan det er muligt at bestemme hvilke løsninger, der er mest bæredygtige.

Hun gennemgik, hvordan arbejdet tager udgangspunkt i en vurdering af en løsning gennem hele dens livcyklus. Kloakker har med produktionen af rør en større belastning af miljøet end blå-grønne løsninger på overfladen.

Det projekt, hun arbejder på, havde en case på Nørrebro i København.
Du kan se Sarah Brudlers præsentation her:
Klimatilpasningsløsninger og bæredygtighed (LCA)
v/ Sarah Brudler, DTU Miljø & VandCenter Syd

Bæredygtig vandindvinding og værdisætning af ferskvand
Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver hos GEUS, talte om bæredygtig vandindvinding udfra spørgsmålene: Hvor meget kan vi indvinde? Og hvor meget kan vi pumpe uden at skade vandløb og søer, fordi vi tager fra grundvandsmagasinet?

Du kan se Hans Jørgen Henriksens præsentation her:
Bæredygtig vandindvinding og værdisætning af ferskvand
v/ Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Funding gennem Horizon 2020
Birgitte Neergaard, Water DTU fortalte om finansieringsmuligheder i forbindelse med EUs Horizon 2020-program for små og mellemstore virksomheder, der skal gøre det lettere for virksomhederne at omsætte idéer til markedsparate kommercielle produkter. Vejen fra tegnebræt til marked skal være kortere og mere simpel for europæiske virksomheder.

Birgitte Neergaard understregede, at det ser altid bedre ud på en ansøgning til programmet, hvis andre har støttet en virksomheds projekt lidt af vejen allerede. Derfor viste hun en liste over danske offentlige fundingmuligheder, der kunne være med til at bane vejen.

En anden vigtig pointe var, at det selvfølgelig kan være små og mellemstore virksomheder, der søger, men de kan sagtens have større virksomheder med i deres konsortie.

En tredje pointe var, at selvom en virksomhed får et afslag på en ansøgning, er arbejdet ikke tabt, for det kan bruges i en ansøgning til andre støtteordninger.

Du kan se Birgitte Neergaards præsentation her:
Funding gennem H2020
v/ Birgitte Neergaard, Water DTU

Vand i Byer holdt stormøde om programmet 12. januar i år. Du kan finde mere materiale om Horizon 2020 her

Monitorering, first flush og hverdagsregn i testanlæg med filtermuld
Vand i Byer har bobleprojekter, der kan blive til egentlige projekter. Tanken er at et forprojekt som det Yngve Juul de Voss fra Københavns Kommune præsenterede, kan have et potentiale, hvor det giver mening at søge mere støtte for at skalere det op eller fortsætte projektet.

Yngve Juul de Voss redegjorde for et forsøg på Upplandsgade lige ved Kløvermarken på Amager. Formålet med forsøget er blandt andet at finde frem til, hvornår et skybruds first flush holder op, så vejvandet kan ledes ud i Øresund. Behovet er der, fordi first flush er mere forurenet end det efterfølgende vejvand.

Han fortalte om nogle af de udfordringer, de har erfaret. Grundejerforhold har gjort det svært at komme i gang med at anlægge den grøft, der skal lede vandet. Derudover har der været vanskeligheder forbundet med prøvetagningen, der skal undersøge vandkvaliteten.

Du kan se Yngve Juul de Voss’ præsentation her:
Boble-projekt - Monitering, first flush og hverdagsregn i testanlæg med filtermuld
v/ Yngve Juul de Voss, Københavns Kommune

After noon gruppediskussion - er du stødt på en problemstilling i dag, der kunne løses via bobleprojekt eller H2020-funding?

Bæredygtig klimatilpasning i Odense
Charlotte Moosdorf, afdelingschef i Odense Kommune, fortalte om den proces, Odense Kommune havde planlagt i boligområdet Skibhus. I 2014 havde kommunen vedtaget en plan for risikostyring.

Ét af de første områder de tog fat på var boligområdet Skibhus; en kloakfamilie med 220 husstande. Og netop grundejerne viste sig at være med til at sætte projektet lidt i stå ret tidligt i processen. De havde for små kloakker og for meget vand, men der skulle mere til at overbevise dem om den gode idé i at gøre deres område klimaklart. Kommunen måtte initiere en dialog.

Dernæst stødte projektet klimaklar Skibhus på udfordringer af mere juridisk karakter: Måtte forsyningen eje en rende i vejen defineret som et spildevandsteknisk anlæg? Det skulle afklares, for at projektet kunne komme videre.

Samarbejdet mellem kommune og forsyning var essentielt og samtidigt måtte der ikke gå for meget maskinrum i projektet, så borgerne ikke kunne være med. Det var vigtigt, at de var inddraget i løsningerne.

Charlotte Moosdorf fortalte også om, hvordan kommunen og VandCenter Syd var med i Regn & Byer med et projekt, hvor de ville udvikle deres samarbejdsmodel kaldet Odense-modellen yderligere.

Du kan se mere om det projekt her, og se Charlotte Moosdorfs præsentation her:
Bæredygtig klimatilpasning i Odense Kommune
v/ Charlotte Moosdorf, Odense Kommune